Nat

21.25 Det har været en lang dag. M er faldet i søvn på vejen hjem, og jeg kan bære ham ind fra bilen, tage tøj af og skifte hans ble, mens han sover videre. Så skal jeg bare selv falde i søvn.

02.24 Jeg vågner og kunne godt tænke mig et glas vand. Forsøger at liste ud af sengen. Når at åbne døren og få første spike af succesfølelse, før M opdager at jeg er væk, og kalder mig tilbage.

02.42 Ro på igen. Brystet bliver sluppet, han sover videre. Måske kan jeg liste ud lige om lidt – nu er døren jo åben, så den ikke knirker og afslører mig!

02.45 Nope! Kan ikke engang sætte mig op. Det kan godt være han sover, men han holder øje med mig!

02.51 Ego har opdaget den åbne dør. Adgang til soveværelset om natten, har været strengt forbudt siden M blev født. Han er ikke diskret med entusiasmen.

02.52 Enten kan M mjave i søvne, eller også er han vågnet for at svare katten.

03.04 De sover begge to. På hver side af mig. Det var ikke just planen, men det er nu lidt hyggeligt.

03.15 Jeg er meget vågen nu.

03.18 Frack it, jeg skriver en blog. James Breakwell -style. Godt vi har fri imorgen.

03.25 Jeg er stadig tørstig…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *