Men hvad betyder det der “genert”?

Tidligere idag delte jeg nogle umiddelbare tanker om generthed på Instagram. Og jeg blev spurgt om jeg ville skrive mere om det. Selvfølgelig vil jeg det!

Jeg har det generelt stramt med skraldespandsdiagnoser. Det lyder måske som om jeg totalt skifter emne, men bliv hængende, det giver mening til sidst! Håber jeg. Lænderygsmerter, kolik, funktionel lidelse. Helt reelle problematikker, der kan have store konsekvenser for de berørte, men som udelukkende beskrives ved deres symptomer. Og fordi man ikke ved hvad der udløser symptomerne, er der sjældent en effektiv behandling eller håndtering, hvilket får mange til at føle sig affejet og hjælpeløse i systemet.

Generthed lider for mig at se under det samme. At det er en “symptombeskrivelse”, hvor de færreste kigger nærmere efter årsagen, og det derfor bliver nemt at affeje eller sågar latterliggøre.

Mange i min generation er vokset op med, at generthed er sådan en mere eller mindre irriterende periode børn skal igennem, før de lærer at begå sig ordentligt. Og flere af os tager den historie med, og fortæller videre om os selv, hvis vi ikke lever op til egne eller andres forventninger om hvordan man “bør” agere i sociale sammenhæng. Hvis vi af en eller anden grund holder igen eller trækker os eller takker nej. *

Grundene kan være mange. Situationen kan opleves utryg, overvældende, forvirrende, meningsløs, truende, ligegyldig. Mange introverte er nødt til at prioritere hvilke sammenkomster der er energien værd, eller til at sige fra uanset ærgelsen fordi energien er brugt op. Og vender vi tilbage til børnene, giver det rent evolutionært super god mening at “gemme sig bag mors skørter”. Gnuernes kalve gemmer sig også i midten af flokken, beskyttet bag de stærke voksne, når løverne nærmer sig. Rævens hvalpe sidder i kanten af hulen og studerer hvordan deres mor agerer i verden, før de selv forsigtigt afprøver det.

Overvej det absurde i at kalde en dyreunge “genert”, fordi den instinktivt ved hvordan den bedst overlever. Hvorfor accepterer vi det stempel på os selv og vores børn? For nogle er det sikkert ikke så negativt som jeg oplever det, men vi har ordene til at uddybe! Hvorfor lade os nøje?

I nogle sammenhæng kan jeg let beskrives som genert. Jeg er ofte akavet overfor fremmede, hader konfrontationer, undgår telefonopkald når jeg kan, og bliver let drænet af at være sammen med andre mennesker. Men jeg ER ikke genert. Den kasse er slet ikke nuanceret nok, og formår ikke at beskrive hvorfor det kun gælder i nogle sammenhæng og ikke i andre. Men det er nemt – så meget nemmere, end at beskrive de komplekse måder mit selvværd, mit ønske om at please og min introverthed påvirker min ageren i verden.

*Overvej et øjeblik, om det er den form for socialisering der menes, når nogle argumenterer for at børn skal i institution for at blive socialiseret. Om fokus er på, at børnene skal lære den “rigtige” måde at være sociale, den forventede.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *