Spelt, med eller uden -mor

Forleden dag blev jeg kaldt spelt. Ikke spelt-mor, bare spelt. Ikke sådan en der meget belæst og bevidst tilrettelægger barnets hverdag og opvækst, nej nej! “Sådan en original spelt. Sådan en speltmødrene forsøger at efterligne!”

Udtalelsen kom af, at jeg undrede mig over hvordan mange forældre der pludselig selv skulle underholde deres børn, så ud til at efterligne institutionsaktiviteter. Jeg har altid tænkt, at aktiviteterne i institutionen har til formål at udvikle de kompetencer der med tiden skal bruges i en almindelig voksen hverdag. Altså at de er efterligninger eller tilnærmelser af hjemme-aktiviteter. Så man efterlignede efterligninger, selvom man havde muligheden for bare at gå tilbage til originalen. Min undren er stor.

Jeg skynder mig lige at sige, at det her ikke er et forsøg på at gøre mig til mere end jeg er, eller agere dommer over om noget er bedre end andet. Kommentaren og samtalen startede nogle tanker, som jeg synes det er interessant at skrive ud og se nærmere på.

Det er sjældent jeg opsætter aktiviteter med det formål at underholde Magne. Og når jeg gør er det ofte noget helt simpelt som en balje med en sjat korn eller en spand vand og en kop. Til gengæld er han med til stort set alt jeg laver. Han fodrer høns og katte, samler æg, renser bure, fylder vandflasker, støvsuger, vasker tøj, vasker op, laver mad, luger ukrudt, vander køkkenhaven osv osv. Og han elsker det, og tager selv initiativ til det!

Jeg er stor fortaler for at gøre sig bevidst om sine valg, at være kritisk og ikke bare gøre som man plejer. Men lige på det her punkt er min oplevelse ikke at jeg har haft et valg. Der er ikke andre end mig til at gøre tingene, og han vil gerne være hvor jeg er. Tiden når han sover lærte jeg hurtigt at prioritere til selv at slappe af og lade op – altså er han med til de ting der skal ordnes. Selvfølgelig på en måde så det er sikkert, og han også hygger sig med det. (Længe leve bæreredskaber!)

I bagklogskabens lys, er jeg rigtig glad for at det blev sådan. Han får al den gode øvelse i opgaveløsning, grov- og finmotorik, fordybelse, forsigtighed mv, og har ikke brug for bagefter at overføre det til “den virkelige verden”. Der er ingen fare for at han bliver teenageren der ikke ved hvordan vaskemaskinen virker. Det giver rigtig god mening for mig, at han får lov at lære og udvikle sig igennem meningsfulde aktiviteter der tjener et reelt formål.

Jeg har masser af tid til at blive klogere og til at fylde andre aktiviteter på når han bliver større. Jeg vil bestemt ikke afvise, at jeg også kommer til at gribe efter udefrakommende inspiration på et tidspunkt. Men jeg håber og tror at det bliver når han selv efterspørger det. Direkte eller indirekte.

Magne er super god til at lege, både alene og sammen med mig eller andre. Og jeg har intet imod underholdning for underholdningens skyld. Men det skurrer for mig, når det bliver opstillet, isoleret eller større udstyrsstykker. Når det føles som om det bliver et forsøg fra den voksnes sidde, på at slippe for selv at interagere med barnet. Eller når der investeres større mængder tid og/eller ressourcer i efterligninger af hverdagsgøremål, i stedet for bare at være sammen om originalen.

“Magne fodrer ikke høns for at underholde Magne. Magne fodrer høns fordi hønsene skal fodres.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *