Idag er sat af til ro. Til hvile og restitution. Det har den været længe, for min kalender viste med al tydelighed, at jeg ville få brug for det. Afslapning, ingen planer, ingen forventninger, ingen følelse af at burde eller dårlig samvittighed over ikke at nå. Og så listede der sig alligevel den ene idé efter den anden ind, om hvad jeg godt lige ku’ få ordnet, når nu jeg endelig sku’ ha’ en dag hjemme.
De kommer snigende, ideerne. Og på afstand ser de så simple og overkommelige ud. Det der æbletræ der stadig ikke er helt forårsklar, opvasken som er blevet nedprioriteret, et hul der skal graves, et bur der skal ordnes, noget tømmer der skal flyttes, noget mad der skal laves, noget tøj der skal findes frem på loftet, en video der skal filmes, et krat der skal ryddes, en gave der skal laves…
Og så er det pludselig dagen hvor man er hjemme, og de imaginære flueben står klar. Men listen er blevet alt for lang, og hjemmedagen var reserveret til afslapning af en grund. Og i stedet for at gøre noget som helst, gør jeg ingenting. Bare det at tage tøj på er pludselig en betragtelig opgave. Så jeg sidder på min seng, og minder mig selv om at prioritere, om at huske hvad der er vigtigt og hvad der kan vente. Og jeg ser min søn grine og eksperimentere med hvad der kan presses ned bag sengen, og hvordan det lyder når det rammer gulvet.
Idag har jeg pyjamasbukser på, og en forvasket oversize t-shirt der agerede nattrøje, indtil en baby betød at søvn virkede bedre med fri adgang til mælkebaren. Tøjet minder mig om at lade være med at lave noget, og om at jeg ikke skal bebrejde mig selv for det. Fluebenene kan og må vente.
Det har været en sej kamp at lære at passe på mig selv – der er stadig meget at lære. Men rigtig meget har klikket efter jeg er blevet mor. Nu er det ikke bare mig jeg skal passe på, og samtidig er jeg i høj grad nødt til at passe på mig selv.
Det er fracking fedt, at jeg kan rode, melde fra, udsætte, og være stolt af det! Ud med dårlig samvittighed og selvbebrejdelse. Ind med ærlighed og respekt for mig selv og mine behov.