Det er en hård start for fingernem fredag, når Mælkebøtten lærer store nye ting og har brug for sin mors opmærksomhed, og den fingernemme selv desuden får tilraget sig en gang seneskedebetændelse. Pinligt at overbelaste når man er fys, jeg ved det godt, men vi er også mennesker.
Heldigvis kan jeg godt fortælle om projekter selvom de ligger lidt stille for tiden. Og især min bæretrøje fylder rigtig meget – ikke fysisk endnu, men i mine tanker. Jeg har sjældent brugt så meget tid og energi på at planlægge og udtænke et design. Men oftest har projekterne også været små nok til at et par uperfektheder ikke gjorde så meget, jeg ku’ bare rette til “næste gang”. Denne her tvivler jeg på at jeg kommer til at lave mere end én gang – til mig selv i hvert fald – og der går rigtig meget lækkert garn til, så jeg vil gerne have den perfekt.
Jeg er selvfølgelig forberedt på at hylle op og rette til hvis der bliver brug for det, men der er nu rarest hvis jeg kan forberede mig ud af mest muligt. Især med et allerede overbelastet håndled.
Til en start er bæreteøjen uden tvivl det projekt jeg har lavet flest test-stykker til. Først to med forskellige pindetykkelser, som blev målt og vasket og vurderet og målt igen, for at finde ud af hvilken pind der var bedst, og hvormeget størrelsen ændrede sig ved vask, så det færdige resultat kommer til at sidde bedst muligt. Og så lige et ekstra stykke, fordi der var så lidt forskel på de to første, at jeg blev helt i tvivl om, om jeg i ammetågerne havde fået lavet to på samme størrelse pind.
Fjerde teststykke var en prøve på det mønster jeg gerne vil sætte på stykket der kommer til at ligge over ryggen på Mælkebøtten. Jeg er nødt til at vide hvilket mønster jeg skal lave, og at det virker med garnet, før jeg kan lave raglan fra kraven, for jeg skal vide om jeg skal bruge et lige eller ulige antal masker. Tungen lige i munden.
Tredie og fjerde teststykke var lavet af samme garn hevet op og genbrugt. Og det blev hyllet op en gang til, da mønstret ikke rigtig spillede og måtte modificeres i femte teststykke. Men mod slutningen af det stykke, og med lidt supplerende garn fra teststykke nummer to (den pindestørrelse der ikke vil blive brugt), lykkedes det at blive tilfreds med mønstret, og jeg kan nu bekræfte at jeg skal bruge et lige antal masker på for/bag af trøjen!
Jeg er næsten nervøs for at strikke videre. Det føles som om der er mange ting jeg skal huske at gøre samtidig, for at få alle detaljer med, sådan som jeg gerne vil have dem. Men jeg glæder mig også vildt til den er færdig, så det er bare med at komme igang, så vi kan nyde den nu kulden kommer. Jeg skriver detaljerne ned, med markeringer af hvornår de skal implementeres. Så kommer jeg forhåbentlig ikke til at strikke baglæns alt for mange gange.