Junglen af bæreredskaber

Det kan være én ting at vide eller beslutte at man gerne vil bære sit barn, og noget helt andet at komme igang med det! Alene det at finde ud af at anskaffe et bæreredskab er en jungle. Mærker, typer, ukendte betegnelser og udtryk; det er et helt nyt sprog. Og alle anbefaler noget forskelligt, for kropstyper, præfferencer og behov er vidt forskellige, og der findes næsten lige så mange bæreredskaber som kombinationsmuligheder af ovenstående. Hvis ikke flere.

Personligt foregik mine første bæreredskabsindkøb på dba. En ringslynge i lærredsstof og en brugt strækvikle. Idag ved jeg at lærredsstof ikke er at gøre det nemt for sig selv, og at strækvikler kan blive for slidt, og miste deres stræk (man kan sagtens købe brugt, man skal bare være opmærksom på standen). Men jeg var heldig, og havde stor glæde af begge, indtil jeg lærte mere om mine muligheder, og kastede mig ud i fastvikler og ringslynger i lækre vævede kvaliteter.

Det er slet ikke dumt at købe brugt, når det handler om bæreredskaber. For det første bliver de meget sjældent slidt op hos en enkelt familie, så der er noget at vinde for både økonomi og miljø. For det andet har fastvikler og bæreredskaber af vævet stof brug for at blive brugt, før vævningen for alvor sætter sig, og materialet lever op til sit fulde potentiale. Du kan altså få et meget blødere, lækrere og mere medgørligt bæreredskab, hvis du køber et der allerede har krammet andre børn.

Jeg vil forsøge herunder at lave en kort præsentation af de mest almindelige ergonomiske bæreredskaber på markedet. Der er fordele og ulemper ved dem alle, så overvej hvad der passer til netop dit temperament og dine behov. Præsentationen er langt fra udtømmende, for så ville det blive en hel roman. Hvis du stadig er i tvivl, eller har brug for at få uddybet noget, er du velkommen til at kontakte mig.

Strækviklen kan som navnet antyder, strækkes. På plussiden betyder det, at den kan bindes helt færdig og afsluttes med en sikker knude, før man begynder at sætte babyen i. Så skal man ikke holde styr på flere ting på én gang, og mindsker frygten for at fumle eller tabe sin baby. Og så smyger den sig blødt og smidigt om det lille pus. På minussiden betyder strækket at det ikke er sikkert at bære babyer over en vis vægt i viklen (afhænger af type og producent), og at det hurtigt kan føles tungt og ukomfortabelt for bæreren, hvis man har sin lidt større baby oppe i længere tid.

Strækviklen er “one size fits all”, og er derfor smart hvis flere bærere gerne vil kunne bære med samme redskab. Vær opmærksom på at der både findes 1 og 2-vejs strækvikler. 2-vejs strækvikler er de nemmeste at bruge, da de strækker både i længden og i bredden, og derfor nemt tilpasser sig, uanset om man har fået bundet helt præcist. Strækvikler der kun kan strækkes én vej (i bredden) kræver at man er lidt mere omhyggelig med at binde dem, men kan til gengæld genbruges flere gange på en dag (altså uden at binde op og binde på ny), uden at føles løs, og bruges behageligt til tungere børn. Man kan oftest skelne de to typer, ved at 1-vejs strækvikler er ren bomuld, og 2-vejs har et indhold af elastan.

Bæreseler er i større eller mindre grad formsyede, og er derfor meget simple i hverdagsbrug. For optimal ergonimi for barnet og komfort for bæreren, kræver det dog at man finder den model der passer til ens kropstype, og tager sig tid til at indstille den til sig selv og barnet. Det betyder også, at en bæresele kan være svær at dele mellem flere børn og/eller bærere, fordi man så skal justere samtlige indstillinger hver gang man skifter.

Ikke alle bæreseler på markedet er ergonomiske, og i mange baby-forretninger kan personalet kun vejlede udfra producenternes eget materiale. Det siger sig selv, at en producent ikke råber højt om, at deres produkt ikke er optimalt ergonomisk – hvis de overhovedet er opmærksomme på det. Du kan grovsortere ved at tjekke om selen er blød så den kan forme sig om baby, og om sædet er bredt nok til at støtte baby fra knæhase til knæhase. Derefter anbefaler jeg at prøve den på, og afprøve om den kan indstilles så den er behagelig for bæreren og lever op til bæretjekket for babyen (bæretjekket er en gennemgang af sikkerhed og ergonomi. Der kommer en grundig gennemgang i et indlæg for sig asap). Vær opmærksom på at mavebæltet oftest skal op over navlen, for at baby kommer til at sidde rigtigt.

Fastviklen er et langt stykke vævet stof, som kan bindes på utallige forskellige måder, efter behov og præfferencer. Fastvikler kommer i mange størrelser, materialesammensætninger (blends), tykkelser og med forskellige bæreegenskaber. Man taler om grip, glide, bounce, cush og meget mere. Det er ikke nødvendigt at lære “sproget” for at blive god til og glad for at bære sit barn i en fastvikle!

Størrelserne reffererer til viklens længde, og den mest almindelige størrelse er 6, som er ca 4,7m lang. Den passer med at de fleste kan binde en basisbinding (FWCC; front wrap cross carry).

Ligesom strækviklen er fastviklen let at dele mellem flere bærere – er bærerne ikke lige store, bliver der bare forskellige længder haler til overs. Nogle fastvikler er lettere at lære at binde end andre, men det er svært at gå rigtig galt, og køber du brugt er sælger oftest rigtig sød til at vejlede om om en given vikle passer til dit behov. Til gengæld kan det tage lidt længere tid at opbygge rutine med at binde, i forhold til for eksempel en bæresele, så køb en du synes er flot og som gør dig i godt humør, så du hjælper dig selv til at øve de gange der skal til, før det kører. Fastviklen er nok det mest alsidige bæreredskab, og bundet rigtigt er det også det der kan tilpasses bedst til bærer og barn, for optimal ergonomi og komfort. Men det kræver noget dedikation og overskud, at lære at udnytte de muligheder til fulde.

Meh dai er et asiatisk inspireret bæreredskab, med et firkantet panel der holder baby, og en strop i hvert hjørne der bindes om bæreren. Der findes mange variationer og glidende overgange mellem en meh dai med viklestropper, som har mange af de samme fordele som fastviklen, og bæreseler. “Half buckle” er for eksempel en betegnelse for et bæreredskab der har klikspænde i mavestropperne, men ellers er bygget meget lig en meh dai.

En meh dai kan være for bred i forhold til bæreren, så det ikke er muligt at støtte barnet ordentligt. Hvis bunden af panelet ikke kan justeres, er det også vigtigt at størrelsen passer til barnet, så der er støtte fra knæhase til knæhase, uden det kan nå ud og gnave underbenet. Altså skal man være opmærksom ved køb, ligesom med bæreselerne. Fordi meh dai’en bindes om bæreren hver gang, kan den let deles mellem flere børn og bærere, så længe man er opmærksom på ovenstående. Der er ikke så mange forskellige måder at bruge en meh dai, til gengæld er det simpelt og intuitivt at lære at binde den. Det bløde materiale betyder at bæreren har fuld kontrol over at sikre ergonomi og komfort.

Ringslyngen er en kort fastvikle med to ringe syet fast i den ene ende. Ringslynger fås også i lærredsstof, hvilket ikke har betydning for sikkerheden, men gør det sværere at justere slyngen, og få den til at smyge sig tæt og behageligt om baby og bærer. Ringslyngen kan kun justeres i ringene, hvilket på én gang gør den simpel og svær. Nok er der kun ét sted at holde styr på, men der er også kun ét sted at få hele slyngen til at sidde godt.

Når man har investeret den nødvendige tid og øvelse, er ringslyngen et rigtig godt redskab til at lette hverdagen. Den er nem at amme i, og hurtig at få tumlingen ind i og ud af, når de skifter mening mellem at ville være oppe og nede. Den fylder ikke meget at have i tasken eller bilen, når ældre søskende skal hentes eller der skal købes ind. Fordi man i ringslyngen bærer asymmetrisk, bliver det hurtigere ukomfortabelt for bæreren at bære større børn i længere tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *