Forsvundne dage

Jeg mister stadig dage engang imellem.

For tre dage siden var det weekend. Vi arbejdede på huset, solen skinnede (noget af tiden), min mor havde fødselsdag. I forgårs var det mandag og lidt for mange af de ting der var planlagt gik ikke som de skulle eller som jeg havde håbet. Igår fik jeg ordnet nogle praktiske ting, og vi spillede rollespil i torsdags-gruppen. Idag er det fredag.

Jeg har rigtig mange tidsfølsomme projekter og krav – både privat og fra jobcenter/a-kasse – og nogle af de ting skrider totalt for mig når dage pludselig forsvinder. Desna bliver for gammel, GorrCon kommer tæt på, jobsøgningskvoter, aktiveringsforpligtelse, DUF-indsamling, bure, brænde, hjemmeside… Det meste er opgaver jeg selv har påtaget mig, men det gør ikke presset mindre for at gennemføre – tvært imod. Og det gør det ikke lettere at indhente når der pludselig mangler to dage i ugen.

På den anden side burde jeg måske være taknemmelig for at det kun er to dage. For halvandet – to år siden forsvandt hele uger med jævne mellemrum. Jeg havde hold i virkeligheden om mandagen, når vi spillede rollespil i den gruppe. Tiden mellem mandage flød sammen, tågede, blev væk. Alt for ofte.

Faktisk er jeg ikke helt sikker på om det er halvandet – to år siden. Min tidsfornemmelse har det ikke så godt. Fra maj 2012 til februar 2016 har jeg ingen faste holdepunkter. Jeg ved ikke hvad der foregik hvornår. Jeg kan nogenlunde rækkefølgen gren for gren, men aner ikke hvilke år eller hvad der foregik parallelt med hinanden.

Hvis nogen en dag finder en måde at få to torsdage i én uge, vil jeg meget gerne høre om det!

2 thoughts on “Forsvundne dage

  1. *kram*
    Hm, jeg kender det godt, det der med at sidde og kigge på ting, der skal gøres, og så lander der alt muligt andet, og inden man har set sig om, er ugen gået, og det har måske været hyggeligt, som regel; men pludselig ligger der hos mig en dårlig samvittighed over ikke at have gjort det, jeg burde. Og jeg tænker på, hvad jeg så egl brugte tiden på?
    Nogle gange er det at lave alt muligt andet og prøve at tage mig sammen til faktisk at gøre det, jeg skulle; men så er der pludselig ikke mere sammenhængende tid den dag, og det må vente til i morgen.

  2. Jeg ville ønske det "bare" var distraktioner, overspringshandlinger, sidespring. At det kunne føles hyggeligt hvis ikke det var for den dårlige samvittighed. Men dagene er bare væk. Med stor indsats kan jeg måske godt sammenstykke at jeg har lavet nogle ting, men jeg kan ikke mærke det. Det er ikke en del af min bevidsthed. Da jeg tog til rollespil torsdag føltes det reelt som om jeg havde været i Kbh dagen før til mandags-rollespil. Jeg kan mærke at presset er vokset, at deadlines er kommet nærmere og at to-do listen er længere, hvis ikke for det ville jeg ikke ane at der havde været en tirsdag og onsdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *