Velkommen Lidt om Mig Tamrotterne Opdræt Køb og Kontakt


GR Ukulele

Født: 2.4.11.
Død: 30.6.13.
Fænotype: Agouti hooded.
Genotype: Aa mo rb hh Du-.
Vægt (pr.2.12.12): 404g.

Ejer: Hedvig.

Ukulele er en sej tøs! Hun havde ikke været her mange dage, før hun begyndte at humpe de større piger. I forhold til hende er bror-Didgeridoo en bangebuks, men det er nok mere hende der er lidt dumdristig ;) På det punkt minder hun om morbror Snorlax - han var også overbevist om, at han da skulle bestemme over de store - men mon ikke hun som ham vokser fra det, når hun bliver lidt teenage-doven.

Lækre Ukulele blev med teenageperioden ikke helt så doven som morbror Snorlax, men nærmere lidt mere tilbageholdende som bror-Didgeridoo. Det afholder hende nu ikke fra at være dejlig og nusseglad. Der er nogle stykker der er hurtigere ved lågen, men hun kommer altid og hilser.
Ukulele er en af de smukkeste agoutier jeg har set, og er generelt en rigtig flot pige, både i bygning, størrelse og udstråling.

Dejlige Ukulele, du havde fået en fedtknude mellem forbenene, der heldigvis voksede langsomt og ikke nåede at komme til at være i vejen for dig. To år og tre måneder er en flot alder, og du var frisk og velfungerende til det sidste. Du holdt dig meget for dig selv, i dit voksne liv, men du tog altid gladeligt imod nus og kæl. Og hvis de unge i buret blev for larmende eller voldsomme, gjorde du ikke et større nummer ud af det, end at gå et andet sted hen, hvor du kunne få fred.

Flotte Ukulele. Du var en skøn tot. Vi vil savne dig.

Ukulele's stamtavle

HosHedvig - Copyright © 2010 | Design af Astrid Loft Hansen