Velkommen Lidt om Mig Tamrotterne Opdræt Køb og Kontakt


Noiarat's Rommy.

Født: 6.1.11.
Død: 4.4.12.
Fænotype: Mock cinnamon hooded rex Db.
Genotype: Aa momo hh Rere Dudu.
Vægt (pr.1.7.11): 275g.
Avl: Mor til Hedvig's Kuld B.

Ejer: Hedvig.

Rommy var Glennie's indtil hun ikke kunne have sine rotter mere. Derefter var vi så heldige at overtage hende, og det tror jeg aldrig vi fortryder. Det var en stor omvæltning for de små, at blive delt og flytte, men Rommy tog det i stiv arm, og var nysgerrig og kontaktsøgende fra første dag. Hun er en rigtig dejlig puttegris, rolig og kærlig, og så er hun jo virkelig smuk!

Nogen siger man ikke må kunne li' nogle af sine dyr bedre end andre. Men det er sg* svært, når man har én som Rommy i buret. Hun er blid, hun er skøn, hun popper øjne og nyder al opmærksomhed. Og i gruppen er hun neutral, venner med alle, og fantastisk som "diplomat" når der skal nye ind. For mig at se, den perfekte kælerotte - og altså en af mine yndlings. Om man så må have det eller ej.

Fordi Rommy var så skøn, valgte jeg at bruge hende i mit opdræt. Selvom hendes farve egentlig ikke er en af dem jeg gerne vil fokusere på. I første kuld gav hun os to fantastiske unger, som begge blev boende hos os. Alene for temperamentets skyld, satte jeg hende i marts 2012 sammen med en af mine absolutte yndlingsdrenge. Med samme skønne bline, neutrale sind som Rommy, virkede Tetris som den helt rigtige for hende, og jeg glædede mig ud over alle grænser, til at møde de unger jeg forestillede mig der ville komme af den kombination.
Desværre fik Rommy i forbindelse med parringen en underlivsbetændelse. Vi var hos dyrlægen, og hun så ud til at få det bedre dag for dag. Men en uge efter behandlingen var startet, fandt jeg hende slap og opgivende i buret. Indenfor en time var hun væk.

Fantastiske Rommy. Jeg er så ked af at du er væk. Og jeg er ked af at jeg valgte at løbe den risiko en parring altid er. Du var bare for perfekt til at lade være! Jeg vil altid huske og savne dig.

Rommy's stamtavle kan ses her

HosHedvig - Copyright © 2010 | Design af Astrid Loft Hansen