Velkommen Lidt om Mig Tamrotterne Opdræt Køb og Kontakt


StarRats Silky Charm

Født: 3.12.10.
Fænotype: Agouti berkshire dumbo.
Genotype: A- rb Hh dudu.
Vægt (pr.28.8.12): 356g.

Ejer: Hedvig.

Charm er omplaceret til os, gennem Tine/Thuleda og Rasmus/Koed, efter tidligere ejer fik allergi.

Charm er en stille, slank og flot tøs. Hun er helt utroligt blød og lækker, og har meget af det samme rolige dejlige sind som søster Curly. Charm passer helt urtolig godt til det navn hun har. Silky for den fantastiske pels, og Charm for hendes helt igennem charmerende personlighed. Hun gør ikke det store væsen af sig, men skal nok få den opmærksomhed hun synes hun fortjener. Om ikke andet, så smyger hun sig igennem crowden på lågen, og sidder pludselig helt "tilfældigt" på din arm. Man kan kun smile.

Charm den lille lækkermås ligner stadig fuldstændig sig selv, på trods af at hun nærmer sig to år, og søster Curly er begyndt at blive tyndpelset. Hun er blevet lidt nervøs i hænder, men det tror jeg mest skyldes den periode jeg har været igennem, hvor de ikke har fået så meget opmærksomhed som de har været vant til. Hvem ved, måske er hun fornærmet. Når hun først er med ude på sofaen, er hun så hyggelig og puttesyg som hun hele tiden har været.

Smukke Charm var en dame der aldrig havde rigtig travlt. Når de unge fik gearet buret op kunne hun da godt være med på lidt pjank, men ellers tog hun alting stille og roligt. Hun var en kælepotte, der som drengene nemt kunne falde i søvn i nakken, og aldrig gjorde et stort nummer ud af noget. Efter søster Charm døde, blev hun lidt tilbagetrukket, men det gjorde hende også alene på posten som burets alderspræsident. Hun tilgav mig fuldt og helt for den manglende opmærksomhed i sommers, og nød stadig vores hyggestunder i fulde drag.

Lækre Charm. Du dukkede op i buret som voksen, nærmest som et påhæning til din søster, og jeg må indrømme jeg tvivlede på om jeg ville knytte mig rigtigt til dig. Men du gjorde større indtryk end jeg havde troet. Jeg føler jeg gentager mig selv, men du var noget særligt. Og ikke på den frembrusende, opmærksomhedskrævende måde. På en meget behagelig, rolig, indsmigrende måde. Hvor nogle piger har så meget fart på, at man ikke altid ved om man orker at tage dem ud, var du altid en ren nydelse. Man skulle bare selv huske at du var der. Jeg er glad for at jeg ikke glemte dig, og jeg tror aldrig jeg vil glemme dig. Du oplevede din to-års fødselsdag, men nåede ikke at blive gammel. Du var bare pludselig væk. Hils din søster på den anden side min fine pige.

Charm's stamtavle kan ses her

HosHedvig - Copyright © 2010 | Design af Astrid Loft Hansen