Velkommen Lidt om Mig Tamrotterne Opdræt Køb og Kontakt


Blackie's Chandra

Født: 16.4.11.
Død: 24.7.13.
Fænotype: Mink hooded db.
Genotype: aa mm Hh Dudu.
Vægt (pr.2.12.12): 362g.

Ejer: Hedvig.

Chandra er en rigtig skøn tøs, med selvtilliden iorden. Hun har spoink som en rigtig pige, men ikke mere travlt, end at hun nyder en god nussetur, og mageligt sætter sig til rette på en skulder, hvor man kan holde øje med hele verden. Hun havde absolut ingen problemer med at gå lige ind i gruppen herhjemme, selvom hun nåede at blive 10 uger, før hun kom herhjem. Hun ved godt hun er den yngste, og har ikke så travlt med at komme frem i verden. Er super glad for, at hun er blevet min.

Chandra er min lille diplomat, som altid kan blive venner med alle, og bl.a. var hun en rigtig god hjælp, da jeg skulle have to voksne piger ind i gruppen. Chandra gør sjældent det store væsen af sig, og er godt tilfreds med sin midterposition i gruppen. Hun hygger lidt med alle på skift, og kan den ene dag lege med de sm&arling;, den næste gasse sig med de ældre.

Chandra har givet mig et super flot kuld, som hun passede til topkarakter. Og hvor mange andre hunner efter at have fået kuld bliver lidt runde om bagen, og sætter farten markant ned, er hun fuldstændig sig selv. Hun kommer til lågen, hun render på eventyr, hun spoinker og leger og nusser så det er en fryd.
Jeg vil helst ikke tænke på det, men Chandra er egentlig ved at være en af de ældre i buret. Man kan på ingen måde se det på hende dog. Hun er stadig så skøn som hun altid har været. En fantastisk lille charmetrold.

Alderen indhentede dig min skat. Du blev gammel med værdigheden i behold, og tog videre før du blev generet af forandringerne. Du var noget helt særligt. Du var min engel, min diplomat, min nussegøj, mit smil. Jeg er lykkelig for at jeg har din søn, og din sønnedatter hos mig. Jeg vil aldrig glemme dig. Sov godt.

Chandra's stamtavle

HosHedvig - Copyright © 2010 | Design af Astrid Loft Hansen