Velkommen Lidt om Mig Tamrotterne Opdræt Køb og Kontakt


Hedvig's Ansuz

Født: 17.1.11.
Død: 5.2.13.
Fænotype: Blue agouti self db.
Genotype: Aa dd HH Dudu.
Vægt (pr.2.12.12): 368g.

Ejer: Hedvig.

Ansuz er en lidt reserveret dame, ind til videre. Men nogle gange overmander nysgerrigheden hende, og så er hun alligevel sin mors datter, og må ud og undersøge hele verden!
En del af grunden til mit A kuld var, at jeg ønskede mig en blue agouti - og den eneste der kom, var så selvfølgelig en pige. Heldigvis besluttede min daværende kæreste, Esso, at han ville have en pigegruppe, så jeg kunne forelske ham i hende ;)

Jeg elsker at kunne genkende træk fra Abraham i Ansuz. Hun er en bestemt dame, der ved hvordan hun vil have tingene, og som vi gætter på, vil overtage alphaposten efter sin mor en dag. Iulia er en god og retfærdig alpha, så det passer mig helt fint. Derudover er hun en eventyreske der elsker opmærksomhed, og altid kommer til lågen for at se hvad der foregår. Hun nyder al håndtering, er en ægte skulderrotte, og er desuden sund og rask, stærk og stor.

Da vores pigegruppe blev delt i mine og Essos tøser, valgte vi at bytte alphaer, da Iulia ikke fungerede helt godt med en af mine andre piger, der var flyttet ind som voksen. Som forventet blev Ansuz alpha i min gruppe efter opdelingen, og hun klarede opgaven rigtig godt. Der var generelt overraskende lidt tumult i den forbindelse, så måske var Iulia allerede så småt begyndt at overgive magten til Ansuz, eller også havde Ansuz bare været en meget overbevisende beta. Uanset hvad, har vi på intet tidspunkt fortrudt at vi gjorde som vi gjorde, og Ansuz stortrivedes også med det.

Dejlige Ansuz er begyndt at blive gammel, nu hvor hun nærmer sig to år. Hun hænger i, og de yngre er heldigvis rigtig søde imod deres tidligere matriark. Hvem der har overtaget hendes post er ikke rigtig tydeligt, og det er sket meget fredeligt og glidende. Er stolt af min pigegruppe.
Ansuz er stadig super dejlig, hun sover en del, men når hun er vågen kommer hun gerne til lågen, og ude gnasker hun tænder og popper øjne som aldrig før. Yndlingsstedet er, som det altid har været, min skulder hvor hun kan putte og holde øje på een gang.

Smukke Ansuz blev den hyggelige bedstemor i buret. Tøffede rundt og puttede med alle der havde brug for selskab. Hun var klar og opsøgende til det sidste.
Jeg gætter på hun fik en maveinfektion af en art, men jeg nåede ikke at gøre noget, før hun havde forladt os. Ingen andre blev ramt.
Dejlige Ansuz. Du gav mig et kuld af de mest fantastiske små monstre, og jeg får stadig tårer i øjnene når jeg tænker på Cthulhu der døde så ung og så pludseligt, og ikke nåede at blive far. Mange var skeptiske overfor jeres familie, og nu er linien stoppet helt af sig selv, men jeg kommer til at savne jer! Din søster er stadig frisk og frejdig hos Esso, og jeg håber hun holder længe endnu.
Du var helt særligt fantastisk min egen. Hils din far, din mor og din søn på den anden side. Jeg vil aldrig glemme dig.

Ansuz' stamtavle kan ses her

HosHedvig - Copyright © 2010 | Design af Astrid Loft Hansen