Velkommen Lidt om Mig Tamrotterne Opdræt Køb og Kontakt


Tetris.

Født: 25.10.10.
Død: 14.9.12.
Fænotype: Mock mink hooded.
Genotype: aa momo hh Du-.
Vægt (pr.16.8.12): 471g.

Ejer: Hedvig.

Tetris er (ind til videre) en lille skid, der elsker at sidde på skulder, men ikke har så travlt med at opdage den store verden. Med Snorlax som forbillede og "storebror", får han dog ikke lov at sidde stille ret længe af gangen. En rigtig smuk lille skat. Er spændt på hvad han gemmer på, af egenskaber. Han flyttede herhjem den 2.12.10.

Tetris betyder noget helt særligt for mig. Han har udviklet sig til en rigtig flot og dejlig fyr. Han ser ikke så stor ud, men er bred og solid. Tetris er en stille lidt tilbageholdende dreng. Han har ikke så travlt med at mosle sig frem, men er en hyggefrans uden lige. Han har en utrolig ro, og venter ofte til de andre har været ude og hilse ved lågen, før han lunter op og får sin nusning.

Tetris min skat. Du havde et helt særligt talent for at holde dig højt hævet over ballade. Du blev desværre aldrig far, men jeg kommer aldrig til at glemme dig alligevel. Du var et fast holdepunkt for både mig og flere at de unge lømler i buret. Du lavede aldrig ballade, blev aldrig udfordret, og jeg så dig aldrig hidset op over noget. Du havde en ro jeg aldrig har set magen til, og som både jeg og dine burkammerater garanteret kommer til at savne.
Du blev gammel. Ændringen kom ret hurtigt, men ikke rigtig overraskende, da du jo næsten var to år. Alligevel var det svært at tro på at det var din tid. Det er vist ikke helt gået op for mig endnu, at du er væk. Jeg glemmer dig aldrig Tetris. Du vil altid være noget helt særligt for mig.

HosHedvig - Copyright © 2010 | Design af Astrid Loft Hansen