Velkommen Lidt om Mig Tamrotterne Opdræt Køb og Kontakt


Cato's Snorlax.

Født: 17.10.10.
Død: 13.12.12
Fænotype: Black capped varigated notch headspot Db.
Genotype: aa HeHn Dudu.
Vægt (pr.31.10.12): 567g. [Pr.1.7.11: 632g.]

Ejer: Hedvig.

Snorlax er den første unge jeg har fulgt fra helt lille. Han er en rigtig lille charmetrold, der ikke frygter noget, og møder verden modigt og nysgerrigt. At kende ham fra helt lille har været fantastisk!

Snorkemanden kan være en bulderbasse, men med hjertet på rette sted. Og da teenageperioden var overstået blev han en ægte hyggeonkel for alle de andre. Snorlax er en af de største personligheder i gruppen, og også en af de største rent fysisk. Han betyder noget helt særligt for mig, og har endnu aldrig skuffet mig.

Snorlax var en klippe. Han var min helt igennem, selvom han aldrig takkede nej til nus fra nogen som helst. Han var en af dem, det var helt umuligt at forestille sig ikke var i buret. Han var godhjertet, madglad og med et solidt sovehjerte. Præcis som en ægte han-bamse skal være, hvis man spørger mig. Lækker, slasket, selvsikker, rolig, intelligent og helt igennem tillidsfuld.

Dejlige Snorke. Så mange har forladt mig, men jeg håbede alligevel at det ikke ville nå til dig. Jeg vidste din alder begyndte at arbejde imod os, men håbede alligevel man ville glemme dig, og lade dig blive her.
Jeg kunne mærke på dig det var på vej. Jeg var ikke engang rigtig i tvivl. Men jeg håbede alt hvad jeg kunne, at jeg tog fejl. Og jeg hadede det da jeg fik ret. Bortset fra en smule vægttab kunne man ikke mærke på dig at du var oppe i årene. Før den sidste uge. Du spiste, sov og bevægede dig fint, men din fylde forsvandt. Du føltes anderledes, en følelse det her efterår desværre har gjort mig alt for bekendt med. Så jeg nød alt hvad jeg kunne nå at nyde, og du var lige så elskelig som altid. Det nåede ikke at blive hverken ubehageligt eller uværdigt. Du sov ind blandt dine kammerater, og ligger nu under det gamle æbletræ med de andre. Sneen har givet dig en fin dyne.
Du vil aldrig blive glemt min egen. Hverken af dine burkammier, mig eller nogen andre der har kendt dig. Sov sødt.

Snorlax's stamtavle

HosHedvig - Copyright © 2010 | Design af Astrid Loft Hansen