Velkommen Lidt om Mig Tamrotterne Opdræt Køb og Kontakt


GR Didgeridoo

Født: 2.4.11.
Fænotype: Black hoodedbaseret varigated DU.
Genotype: aa mo rb hehe DU Du-.
Vægt (pr.1.7.11): 318g.

Ejer: Esso.

Didgeridoo var en lille skid da han endelig nåede herhjem som 7-ugers, men det har han nu hurtigt lavet om på. Selvom nogle af de store drenge har været lige lovlig nysgerrige og drillesyge, har han taget det rigtig flot, og virker som en skøn dreng.

Digi er og vil nok altid være en lidt stille fyr, men der er ikke noget galt hvor kælelysten sidder. Han er en spøjs og hyggelig lille fætter, der aldrig laver ballade eller gør væsen af sig. Og alligevel er det lykkedes ham at være en af dem i buret der har haft flest skader. Vi undres. Digi har ind til videre aldrig fejlet andet end en mild forkølelse, og er helet rigtig pænt efter de hak han har haft. Men synet på højre øje er røget, og han vil nok altid have resterne af et ar i nakken. Han ligner en slagsbror, selvom man ikke kan komme fjernere fra det, end ham. Vi har aldrig set ham i andet en venlig tumlen med Baloo, så hvordan han er kommet til skade er et rigtig godt spørgsmål.

Da du flyttede ind, var mit første indtryk at du var en lille nervøs knægt, der havde brug for nogen der passede på dig. Da Baloo kort tid efter flyttede ind, fandt du en ven for livet, der hurtigt lærte dig, at verden ikke er farlig, men tvært imod en legeplads der bare ventede på jer. I var nogle frygtelige ballademagere sammen. Selv øjenskader var i fælles om. Jeg burde have vidst du ikke ville blive hos mig, når han var væk.
I modsætning til Baloo havde du lidt mislyde. Men de var undersøgt af dyrlægen og konstateret ufarlige¸og du havde haft dem længe, tilsyneladende uden nogen form for gener. Jeg kan ikke tro andet, end at du savnede din bedste ven. I er sammen nu, og jeg vil altid huske jer sammen. Jeg er ked af at I ikke nåede at få længere tid på denne side, men i det mindste kan I stadig følges på den anden. Smukke Digi, du vil aldrig blive glemt.

Didgeridoo's stamtavle

HosHedvig - Copyright © 2010 | Design af Astrid Loft Hansen