Velkommen Lidt om Mig Tamrotterne Opdræt Køb og Kontakt


Hedvig's Cthulhu

Født: 17.10.11.
Død: 30.10.12.
Fænotype: Blue agouti self dumbobærer rex.
Genotype: Aa dd HH Dudu Rere.
Vægt (pr.16.8.12): 653g.

Ejer: Hedvig.

Cthulhu er anden generation af min Abraham-linie. Jeg kan høre på de tilbagemeldinger jeg får fra resten af kuldet, at der stadig er noget Iulia der slår igennem, men jeg kan også mærke en stor forskel bare fra første generation, så jeg er kun glad for, at jeg fortsatte linien (En lidt kryptisk udmelding for de fleste, men der ligger en længere forklaring under "Opdræt").

Cthulhu er en lidt forsigtig men rigtig skøn fyr. Han kan godt blive forskrækket hvis man tager efter han bagfra, men hvis han får lov selv at komme ud på lågen, og finde ud af hvad der foregår, så er han også klar til nus og hygge. Han er en skøn fyr, der fungerer rigtig godt i gruppen, og nyder nus - især når han først er ude. Hvis han bliver ved at være så charmerende som han er nu, får han lov at blive far til tredie generation af Abraham-linien, og så håber jeg at få lidt mere selvtillid og stabilitet ind i dem.

Planerne var lagt for et kuld i starten af det nye år, med dig og Curly's datter Hera. Du blev kun dejligere med alderen, og vi var nået til, at kyllingen i dig kun sjældent brød frem. Da I fyldte et år, fik jeg opdateringer fra dine søskende, og du var klart en af dem der fungerede bedst - både overfor mennesker og flok. Jeg var sikker på, at min Abrahamlinie havde en lysende fremtid gennem dig.
Jeg ved ikke hvad der skete. Den ene dag havde du det fint, den næste lå du pludselig død i køjen. For første gang overvejede jeg et kort øjeblik at holde op med at have rotter. I lever kort, og jeg har efterhånden mistet en del, men det er sg* lettere at håndtere når man har fået bare en smule advarsel. Lidt tegn på sygdom eller alderdom.
Jeg er ligeglad med, om man ikke må have favoritter blandt sine dyr. Du var en klar yndlings Cthulhu! Du betød så uendeligt meget! Det er hamrende uretfærdigt at du er væk!

Cthulhu's stamtavle

HosHedvig - Copyright © 2010 | Design af Astrid Loft Hansen