Velkommen Lidt om Mig Tamrotterne Opdræt Køb og Kontakt


Bibliotek

Alt herinde er skrevet af mig selv. Enhver har lov at bruge indholdet privat, men der må ikke kopieres fra det, eller uddeles af det, uden tilladelse fra mig.

Mangler her noget, har du en god idé til et relevant emne, eller har du ris, ros, kommentarer - så er du meget velkommen til at skrive til mig.

Jeg har forøgt at opdele artiklerne i to grupper, den øverste for alle der har eller overvejer at få tamrotter, og den nederste for de der også tænker at avl kunne være interessant.



Køberinfo om avl og opdræt

Information om forskellige måder at avle og opdrætte rotter, og hvad det som køber kan være relevant at holde øje med. Uanset om du køber privat eller i en forretning, er det værd at vide hvilke muligheder der er. Artiklen er også meget relevant, hvis du selv overvejer at få kuld.

Pasningsvejledning

Er du førstegangs-rotteejer, eller er der bare noget du er i tvivl om, med hensyn til pasningen af dine tamrotter, er her en beskrivelse af den mest grundlæggende pasning og pleje af tamrotter, samt nogle punkter det er godt at være opmærksom på.

Oplev før du dømmer

Dette er mindre information, og mere præsentation. En nedfældet tankerække om tamrotter, og de fordomme mange har om dem, der glider over i argumentationer for hvorfor det er ganske uretfærdigt, i forhold til hvor vidunderlige kæledyr de er.

Fordelene ved tamrotter

Et udpluk af de egenskaber ved tamrotter der efter min mening gør dem rigtig gode kæledyr.

Ulemperne ved tamrotter

Nogle af de ting ved tamrotter det er vigtigt at være opmærksom på, før man anskaffer sig dem.

Hvorfor tamrotter ikke bør holdes alene

En kort video fra YouTube, der fortæller bedre end ord, hvorfor tamrotter har brug for mindst en kammerat af samme art.

Sammenføring

At føre tamrotter sammen der ikke på forhånd kender hinanden kan til tider være en udfordring. Jeg har her samlet lidt tips, råd og baggrundsviden der forhåbentlig kan gøre det lettere.



Fænotyper

Denne artikel kan kun hentes som pdf ind til videre!
Fænotyper er betegnelserne for rotternes udseende; farve, aftegning, pelstype, ører osv. Jeg har samlet en lille guide til nogle af de mest almindelige fænotyper i Danmark, med billedeksempel og kort beskrivelse af hver. Der findes mange flere, men når man først har fanget systemet i betegnelserne er det let at udvidde.

Introduktion til at have kuld

En kort introduktion til de forskellige etaper og overvejelser i forløbet omkring planlægning og gennemførsel af et kuld.
Det er ikke min overbevisning, at denne artikel alene sætter læseren i stand til at lave et perfekt kuld, men jeg møder ofte interesserede, og vurderer at det er bedre at give en vejledning, end at nogle kaster sig ud i det uden at have gjort sig klart hvor meget det kræver.
Er man interesseret i at starte op som avler/opdrætter eller bare have et hyggekuld eller to, vil jeg altid anbefale man finder en god erfaren opdrætter som mentor, så der er en at læne sig opad, og spørge til råds.

Uskrevne forventninger til en opdrætter

Blandt etablerede pre-facebook-opdrættere er der en vis tradition for hvordan man fx. præsenterer et kuld, og bruger navngivningen til identificering af afstamning. Denne tradition er udviklet af erfaring for hvad der fungerer bedst, og det kan derfor være fordelagtigt at kende til forventningerne når man vælger at få kuld, og ønsker at sælge nogle af ungerne.

Genotyper

En oplistning af de mest almindelige genotyper, på en forhåbentlig overskuelig måde. Genotyper er betegnelserne for de gener der ligger bag rotternes udseende. Både dem der kommer til udtryk, og de skjulte.

Vær opmærksom på, at genotyper for specifikke aftegninger i de fleste tilfælde er tilnærmelser, da viden på området er meget begrænset. Samtidig har man brugt samme bogstavsbetegnelser for forskellige modifiers i flere tilfælde, så jeg ville personligt undlade at tage modifiers (e/i/n) med i krydsningsskemaer generelt.

Genetik v.1

Et godt kendskab til genetik er et rigtig godt grundlag for et godt opdræt. Denne indførsel i genetik, både generelt og mere rottespecifikt, skulle gerne henvende sig til nye såvel som erfarne rotteejere og opdrættere.

Genetik v.2

Jeg har fået kritik for at første version af "Genetik" var for nørdet og for svær at komme igennem. Denne version var et forsøg på at gøre det mere spiseligt, men har i processen mistet nogle vigtige elementer. Jeg arbejder på at lave en version der får det gode fra begge versioner med. Indtil da, håber jeg en kombination af disse to stadig kan være til nytte.

Abrahamlinien

Denne artikel er ikke længere aktuel, da Abrahamlinien grundet dødsfald ikke bliver ført videre.
En af de linier jeg har arbejdet med i opdrættet, går der nogle historier om, rundt omkring i "rotteverdenen". For at der ikke skal opstå misforståelser eller nogen skal føle sig ført bag lyset, har jeg her valgt at fortælle hele historien, som jeg kender den. Jeg holder meget af min Abrahamlinie, og ville hade at den blev ødelagt af rygter.

HosHedvig - Copyright © 2010 | Design af Astrid Loft Hansen