{"id":81,"date":"2017-02-09T12:33:00","date_gmt":"2017-02-09T12:33:00","guid":{"rendered":"http:\/\/hoshedvig.dk\/?p=81"},"modified":"2017-02-09T12:33:00","modified_gmt":"2017-02-09T12:33:00","slug":"novelle-forventning","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/hoshedvig.dk\/?p=81","title":{"rendered":"Novelle: “Forventning”"},"content":{"rendered":"
Der var engang en smuk prinsesse der levede langt ude i en gr\u00f8n skov. <\/span><\/span>Hun levede af hvad de vilde dyr bragte hende og efterlod p\u00e5 hendes d\u00f8rtrin, og hun huskede ikke at have m\u00f8dt nogen andre mennesker, men havde stadig de yndigste manerer. <\/span>Dyrene bragte hende alt hvad hun havde brug for; b\u00e6r og frugter, vand og honning, druknede fugle og selvd\u00f8de vildsvineunger. <\/span>For at besk\u00e6ftige sig, byggede prinsessen en model af sit dr\u00f8mmeslot. Hun brugte knogler, fjer og tr\u00e6 som materialer.<\/span><\/div>\n

<\/span><\/span><\/div>\n
Prinsessen boede alene og afsk\u00e5ret i mange mange \u00e5r f\u00f8r endelig en dag en ung prins kom forbi. Han havde k\u00e6mpet med sin hest i flere dage, men den insisterede p\u00e5 at f\u00f8re ham til prinsessens hytte. <\/span><\/span>Da prinsen s\u00e5 hytten slap han t\u00f8jlerne, undskyldte til sin hest, og lod den f\u00f8re ham roligt det sidste stykke til d\u00f8ren. <\/span>Hesten knejsede stolt foran d\u00f8ren, rystede manen og vrinskede “Hvad sagde jeg!”. Prinsen f\u00e6gtede uelegant nogle l\u00f8se h\u00e5r fra manen ud af ansigtet og lod sig dumpe af. Han landede tungt og \u00f8mmede sig, for han var ikke i tr\u00e6ning til at ride s\u00e5 mange timer om dagen. <\/span>Prinsen var den n\u00e6styngste af en s\u00f8skendeflok p\u00e5 fem. Han havde v\u00e6ret ude at ride en tur fordi han var tr\u00e6t af at h\u00f8re sine s\u00f8stre sk\u00e6ndes om sko, men var faret vild, og s\u00e5 havde hesten pludselig opfanget en hvisken mellem tr\u00e6erne.<\/span><\/div>\n

<\/span><\/span><\/div>\n
Prinsessen der aldrig havde set et menneske f\u00f8r kiggede nerv\u00f8st ud af spr\u00e6kken mellem gardinerne, men turde ikke \u00e5bne d\u00f8ren af frygt for at den fremmede ville hende ondt. <\/span><\/span>Prinsen s\u00e5 sig forvirret omkring, men var ikke sikker p\u00e5 hvordan han burde geb\u00e6rde sig i den aldeles uvante situation. Efter lidt tid mistede hesten t\u00e5lmodigheden med ham, og skrabede med den ene forhov p\u00e5 d\u00f8ren. Prinsen blev s\u00e5 forbavset at han glemte at l\u00f8fte f\u00f8dderne da han vendte sig efter lyden, og satte sig pladask i gr\u00e6sset – hvor han \u00f8mmede sig noget mere. Prinsessen skyndte sig at udnytte hans ukampdygtighed, og \u00e5bnede d\u00f8ren med l\u00e5rbenet af en kronhjort klar i den ene h\u00e5nd. <\/span>Med knoglen h\u00e6vet klar til slag gik prinsessen langsomt frem mod prinsen. Hesten tr\u00e5dte et skridt tilbage og bukkede respektfuldt hovedet for hende. <\/span><\/div>\n

<\/span><\/div>\n
Skridt for skridt kantede prinsessen sig n\u00e6rmere den siddende mand. Endnu kiggede han ikke op, men sad bare tr\u00e6t og ked og stirrede ned i jorden. <\/span>Pludselig l\u00f8ftede Prinsen hovedet, som om han havde h\u00f8rt noget. Han s\u00e5 sig omkring, men rystede s\u00e5 let p\u00e5 hovedet og sk\u00e6ndte stille p\u00e5 sig selv “Du h\u00f8rer syner fjols. Rejs dig nu op og find ud af hvordan du kommer hjem”. Prinsessen stivnede chokeret midt i et skridt. Han havde set lige p\u00e5 hende, men opf\u00f8rte sig som om hun ikke var der! <\/span>Prinsessens medf\u00f8dte royale stolthed bet\u00f8d at Prinsens opf\u00f8rsel forn\u00e6rmede og forargede hende. Hun slap knoglen for at s\u00e6tte h\u00e6nderne p\u00e5 hofterne og stirre vredt p\u00e5 ham. <\/span>Langsomt kom Prinsen p\u00e5 benene og b\u00f8rstede bukserne af. Da han drejede to gange rundt om sig selv, i et fors\u00f8g p\u00e5 at se om han havde mere gr\u00e6s p\u00e5 bagen, m\u00e5tte Prinsessen bide sig i kinden for ikke at komme til at fnise. <\/span>Hesten prustende misforn\u00f8jet over Prinsens manglende dannelse, og vippede med mulen mod den stadig stolt afventende Prinsesse mellem dem. Prinsen s\u00e5 forvirret p\u00e5 Hesten et \u00f8jeblik, og kiggede sig derp\u00e5 lige s\u00e5 forvirret over skulderen mod skoven. “Ja, hjem. Hvis du gider g\u00e5 den vej nu?”, var hans svar. I det \u00f8jeblik br\u00f8d Prinsessen sammen. Hun hvirvlede om, for ind ad d\u00f8ren og kastede sig hulkende p\u00e5 sin seng. Igen ville hun blive alene.<\/span><\/div>\n

<\/p>\n


<\/span><\/div>\n

Hesten vrinskede medf\u00f8lende og fors\u00f8gte at f\u00f8lge Prinsessen ind i hytten, men var for stor til at komme gennem d\u00f8ren. Prinsen undrede sig, og fors\u00f8gte at f\u00e5 Hesten til at holde op med at ridse hans saddel. F\u00f8rst da han udbr\u00f8d “Hvad er der dog derinde?” stoppede Hesten op og trak hovedet ud. Hesten tr\u00e5dte et skridt tilbage og gestikulerede til Prinsen at han skulle g\u00e5 indenfor. Prinsen adl\u00f8d t\u00f8vende, og kiggede forsigtigt ind af d\u00f8ren. Hytten havde \u00e9t rum, med et lille ildsted, et bord og en briks. Der var m\u00f8rkt, for skodderne var lukket, s\u00e5 det tog lidt tid f\u00f8r han kunne se mere end det. F\u00f8rst da opdagede han en skikkelse p\u00e5 den smalle briks, og skyndte sig at bukke og sige p\u00e6nt goddag. Skikkelsen reagerede ikke, og Prinsen gik forsigtigt t\u00e6ttere p\u00e5, for at se bedre efter hvad det var. Ved benenden var et vindue, og Prinsen vristede de m\u00f8rnede skodder fra hinanden for at lukke lyset ind. Synet der m\u00f8dte ham, fik ham til at vakle bagl\u00e6ns af forbavselse, og han var n\u00e6r v\u00e6ltet igen. P\u00e5 briksen, i den smukkeste kjole, s\u00e5 fin og ordenlig om kun en prinsesse kan v\u00e6re det, l\u00e5 et perfekt skelet. Kun et l\u00e5rben manglede. —<\/span><\/span><\/p>\n


<\/span><\/p>\n
Jeg har ikke skrevet noveller i adskillige \u00e5r, men ig\u00e5r sad en ven fanget i en \u00e6rgerlig situation og spurgte om jeg ville underholde ham lidt – historien her er derfor originalt skrevet som 15-20 sm\u00e5 stumper over messenger, og startede egentlig bare som en joke. <\/i><\/span><\/span><\/div>\n
Hver bid er improviseret, ulig hvordan jeg normalt skriver, s\u00e5 jeg synes det kunne v\u00e6re sjovt at h\u00f8re hvad I synes om resultatet? <\/i><\/span><\/span><\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Der var engang en smuk prinsesse der levede langt ude i en gr\u00f8n skov. Hun levede af hvad de vilde dyr bragte hende og efterlod p\u00e5 hendes d\u00f8rtrin, og hun huskede ikke at have m\u00f8dt nogen andre mennesker, men havde stadig de yndigste manerer. Dyrene bragte hende alt hvad hun havde brug for; b\u00e6r og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/81"}],"collection":[{"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=81"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/81\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=81"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=81"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=81"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}