For omtrent 5-6 \u00e5r siden, havde jeg det rigtig rigtig skidt. Jeg skriver omtrent, fordi min tidsfornemmelse og hukommelse i den periode var helt \u00f8delagt, s\u00e5 jeg skal sl\u00e5 op i gamle kalendere eller finde specifikke begivenheder at sammenholde med, for at finde ud af hvorn\u00e5r hvad skete. S\u00e5 vidt jeg ved har jeg aldrig f\u00e5et en diagnose, men bedste bud er angst og depression. Og det er slet ikke det jeg egentlig vil skrive om, men det er baggrunden for det. <\/p>\n\n\n\n
En psykolog hjalp mig afd\u00e6kke, at mine udfordringer i h\u00f8j grad hang (og h\u00e6nger) sammen med lavt selvv\u00e6rd. Og i direkte sammenh\u00e6ng med det, kom meget af det til udtryk som voldsom selvkritik, tvivl, og manglende tro p\u00e5 at jeg kunne v\u00e6re \u00f8nsket af andre. <\/p>\n\n\n\n
Jeg var ikke let at leve med i den periode hvor det var v\u00e6rst. En ven fortalte mig direkte, at det f\u00f8ltes som om jeg ikke troede p\u00e5 hvad han sagde, n\u00e5r jeg blev ved at s\u00f8ge bekr\u00e6ftelse af vores venskab. Mens jeg for min part desperat fors\u00f8gte at overd\u00f8ve d\u00e6monerne, som konstant fors\u00f8gte at forvr\u00e6nge og fejlfortolke hans ord, for at fodre min tvivl. <\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 et tidspunkt opdagede jeg, at fysisk kontakt kunne bypasse d\u00e6monerne. De havde ingen argumenter der kunne modsige oxytocinen frigivet ved et kram. Tilknytningshormonet gav min hjerne en bekr\u00e6ftelse af venskab og v\u00e6rd, som ord ikke kunne. <\/p>\n\n\n\n
Min dav\u00e6rende omgangskreds tog heldigvis rigtig godt imod det, og selv de mest akavede n\u00f8rder imellem, tilb\u00f8d mig kram hver gang vi m\u00f8dtes. Det virkede. Jeg var stadig grumt i stykker, men jeg troede p\u00e5 at der var folk der ville mig, og at det var ok at v\u00e6re mig. <\/p>\n\n\n\n
Jeg har f\u00e5et det meget bedre siden. Jeg troede jeg havde det rigtig godt, f\u00f8r jeg blev gravid, og s\u00e5 blev jeg mor og fik det endnu bedre. Derfor har jeg i adskillige \u00e5r ikke sk\u00e6nket betydningen af kram en tanke. Indtil for et par dage siden, da det pludselig gik op for mig, at de manglende kram det sidste \u00e5rs tid, meget vel kan v\u00e6re med til, at forv\u00e6rre mine reaktioner p\u00e5 enhver tvivl eller konfrontation nu. <\/p>\n\n\n\n
I forhold til mange andre, har jeg fungeret godt med begr\u00e6nsningerne som f\u00f8lge af Corona. Jeg er temmelig introvert, og med M hjemme har jeg b\u00e5de kropskontakt og noget at tage mig til. Men varigheden og vinteren med m\u00f8rke og ekstra strikse restriktioner har alligevel t\u00e6rret p\u00e5 mig, og jeg m\u00e6rker sm\u00e5 advarselslamper t\u00e6nde som reaktion p\u00e5 ensomhed og tvivl. Jeg mangler mine kram. Jeg mangler mine sm\u00e5 fysiske bekr\u00e6ftelser. <\/p>\n\n\n\n
Jeg kan m\u00e6rke at jeg tr\u00e6kker mig, fordi jeg bliver i tvivl om om jeg er velkommen. Jeg kan m\u00e6rke at hvert lille sammenst\u00f8d puster til gl\u00f8derne af frygten for at blive udst\u00f8dt af f\u00e6llesskabet. Jeg k\u00e6mper for at holde fast i de ting jeg har l\u00e6rt de seneste \u00e5r; om mit eget v\u00e6rd, mine gr\u00e6nser, mine behov, mine styrker. Men det tr\u00e6kker i mig for at kaste det overbord og l\u00e6gge min energi i at fors\u00f8ge at please mig til en plads “ved de stores bord”. <\/p>\n\n\n\n
Uden bekr\u00e6ftelsen, f\u00f8les det som om jeg skal v\u00e6lge imellem at passe p\u00e5 mig selv og v\u00e6re ensom, eller ofre mig selv for at v\u00e6re en del af f\u00e6llesskabet. Jeg ved det ikke er sandt. Min fornuft er godt klar over det ikke h\u00e6nger s\u00e5dan sammen. Og det er da ogs\u00e5 sat p\u00e5 spidsen her, for at forklare p\u00e5 en m\u00e5de der forh\u00e5bentlig giver mening. Men f\u00f8lelsen er der. Og f\u00f8lelser kan ikke bare s\u00e5dan slukkes, selvom fornuften ved bedre. <\/p>\n\n\n\n
Jeg tr\u00e6kker vejret. Jeg t\u00e6ller dagene. Jeg r\u00e6kker ud og passer p\u00e5 mig selv og giver mig selv plads og minder mig om hvor sej jeg er. Og jeg gl\u00e6der mig til kram! <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
For omtrent 5-6 \u00e5r siden, havde jeg det rigtig rigtig skidt. Jeg skriver omtrent, fordi min tidsfornemmelse og hukommelse i den periode var helt \u00f8delagt, s\u00e5 jeg skal sl\u00e5 op i gamle kalendere eller finde specifikke begivenheder at sammenholde med, for at finde ud af hvorn\u00e5r hvad skete. S\u00e5 vidt jeg ved har jeg aldrig […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":398,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[4],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/395"}],"collection":[{"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=395"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/395\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":397,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/395\/revisions\/397"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/398"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=395"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=395"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=395"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}