{"id":39,"date":"2019-01-20T19:19:00","date_gmt":"2019-01-20T19:19:00","guid":{"rendered":""},"modified":"2019-09-18T11:05:43","modified_gmt":"2019-09-18T11:05:43","slug":"en-mail-om-foedslen-af-maelkeboetten","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/hoshedvig.dk\/?p=39","title":{"rendered":"En mail om f\u00f8dslen af M\u00e6lkeb\u00f8tten"},"content":{"rendered":"

Idag har jeg skrevet en mail. Og hvis det lyder som om det er det eneste jeg har lavet idag, er det helt korrekt opfattet. <\/span>

<\/span>Vi sov l\u00e6nge, og tog f\u00f8rste amning f\u00f8r jeg fandt computeren frem, men det var med morgenmaden i h\u00e5nden jeg tastede mig igennem de f\u00f8rste ord. Min tidsfornemmelse glippede et sted undervejs, men lyset svandt mens jeg l\u00e6ste igennem og fors\u00f8gte at gennemskue om min pointe var tydelig nok. Undervejs var flere sm\u00e5 pauser; toiletbes\u00f8g, bleskift, madhentning – og et par til at berolige mig selv, fordi det smittede af p\u00e5 M\u00e6lkeb\u00f8tten hvor sv\u00e6rt det var for mig.<\/span>

<\/span>Mailen handler om f\u00f8dslen af min sk\u00f8nne s\u00f8n. Og grunden til at jeg ikke tidligere har ber\u00f8rt emnet her. F\u00f8dslen blev nemlig meget anderledes end jeg havde forventet, og selvom jeg var forberedt p\u00e5 at min forventning m\u00e5ske ikke ville blive opfyldt, hverken kunne eller ville jeg acceptere det endelige scenarie.<\/span>

<\/span>Det blev lidt kryptisk, men jeg har ikke lyst til at uddybe det fulde forl\u00f8b endnu. Helt kort handler det om at min planlagte hjemmef\u00f8dsel blev til en sygehusf\u00f8dsel, og at jeg p\u00e5 sygehuset fik en jordemoder der tvang min hjemmef\u00f8dselsjordemoder til at svigte mig, og derefter k\u00f8rte f\u00f8dslen helt efter sin egen plan, uden hensyn til mine behov eller \u00f8nsker. Med det resultat at da jeg endelig l\u00e5 med min s\u00f8n p\u00e5 brystet, m\u00e5tte lykkef\u00f8lelsen k\u00e6mpe sig vej gennem afmagt, ydmygelse, frygt, vrede og frustration.<\/span>

<\/span>Jeg var ikke nerv\u00f8s for at skulle f\u00f8de. Tv\u00e6rt imod gl\u00e6dede jeg mig, for jeg havde en urokkelig tro p\u00e5, at min krop kan det shit – og det beviste den ogs\u00e5! Trods aldeles ugunstige omst\u00e6ndigheder, gjorde min krop og min baby pr\u00e6cis hvad der var brug for – og ikke mindst var jeg i stand til at lade dem. P\u00e5 trods. <\/span>

<\/span>Og netop det. At jeg havde gl\u00e6det mig, og at jeg VAR fracking sej, f\u00e5r det til at g\u00f8re s\u00e5 ondt, at den oplevelse og det minde der skulle have v\u00e6ret lykkeligt og empowering, blev taget fra mig. Blev til noget ubehageligt der skulle overst\u00e5s. En situation jeg bare gerne ville slippe v\u00e6k fra.<\/span>

<\/span>Jeg er ikke blevet skr\u00e6mt fra at f\u00f8de. Jeg er bange for den ene inkompetente jordemoder. Jeg er vred over at jeg stadig f\u00e5r en knude i brystet, og sv\u00e6rt ved at holde t\u00e5rerne tilbage, n\u00e5r jeg t\u00e6nker p\u00e5 f\u00f8dslen. Vred over at skulle bruge voldsomme m\u00e6ngder energi p\u00e5 at bearbejde og omforme mit minde. vred over at jeg f\u00f8rst fem uger efter har ressourcer til s\u00e5 sm\u00e5t at begynde at tr\u00e6kke de positive glimt frem, og begynde at bygge mit eget minde. Det burde ikke v\u00e6re n\u00f8dvendigt!<\/span>

<\/span>Derfor skrev jeg idag den mail. Til afdelingsjordemoderen. Om hvad jeg oplevede, og om at jeg h\u00e5ber ingen andre bliver udsat for det samme. Min hjemmef\u00f8dselsjordemoder skrev dagen efter f\u00f8dslen; hun havde ikke kunnet sove, fordi hun havde det s\u00e5 d\u00e5rligt med hvad der var sket. Jeg h\u00e5ber vi kan g\u00f8re en forskel. Og at det vil lykkes mig at pusle mit eget billede sammen, s\u00e5 jeg kan slippe for det mareridt jeg blev p\u00e5tvunget.<\/span>

<\/span>“Det er bare en dag.” “Kun \u00e9n ud af mange f\u00f8dselsdage min M\u00e6lkeb\u00f8tte vil f\u00e5.” “Jeg fik en sund, st\u00e6rk og dejlig s\u00f8n.” “Jeg var vildt sej, at jeg f\u00f8dte under de forhold.” -Flere har fors\u00f8gt at opmuntre og hj\u00e6lpe til at acceptere og komme videre. Men jeg havde fracking gl\u00e6det mig i m\u00e5nedsvis! Jeg vil ikke videre, jeg vil have mit minde, min fantastiske oplevelse, min sejrsf\u00f8lelse! Der er meget lidt jeg tror p\u00e5 jeg er god til. Jeg kan ikke huske nogensinde at have f\u00f8lt mig s\u00e5 sikker p\u00e5 noget, som at jeg kunne f\u00f8de. Og selvom forl\u00f8bet beviste at det var sandt, tog sygehusjordemoderen f\u00f8lelsen fra mig. <\/span>

<\/span>Selv hvis jeg kunne, har jeg ikke lyst til bare at gemme og glemme. Det er m\u00e5ske dumst\u00e6digt, is\u00e6r med min forhistorie med at h\u00e5ndtere min hjernes fortolkninger af verden, men jeg VIL have trukket noget positivt frem jeg kan holde fast i, og som kan d\u00e6kke over resten. Det SKAL kunne lade sig g\u00f8re at tr\u00e6kke en tr\u00e5d mellem de sm\u00e5 smil. Hun var ikke den eneste p\u00e5 stuen, og jeg VED de var der. <\/span>

<\/span>Idag har jeg skrevet en masse af det der var forkert. Jeg har gjort hvad jeg kunne g\u00f8re for andre f\u00f8dende. Herfra vil jeg begynde at skrive p\u00e5 alt det rigtige, og den tekst bliver ikke afsluttet p\u00e5 en dag; den vil jeg lade st\u00e5 \u00e5ben, og blive ved at f\u00f8je ting p\u00e5, n\u00e5r jeg kommer i tanke om dem. Og s\u00e5 n\u00e5r jeg forh\u00e5bentlig en dag, hvor jeg har fundet nok ro i det, til at jeg er tryg ved at dele den fulde historie her. Begge versioner af den! <\/span>

<\/span><\/p>\n

<\/a><\/div>\n


<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Idag har jeg skrevet en mail. Og hvis det lyder som om det er det eneste jeg har lavet idag, er det helt korrekt opfattet. Vi sov l\u00e6nge, og tog f\u00f8rste amning f\u00f8r jeg fandt computeren frem, men det var med morgenmaden i h\u00e5nden jeg tastede mig igennem de f\u00f8rste ord. Min tidsfornemmelse glippede et sted […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":126,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[4,5],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/39"}],"collection":[{"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=39"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/39\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":149,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/39\/revisions\/149"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/126"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=39"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=39"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=39"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}