{"id":34,"date":"2019-03-16T16:01:00","date_gmt":"2019-03-16T16:01:00","guid":{"rendered":""},"modified":"2019-09-18T10:25:11","modified_gmt":"2019-09-18T10:25:11","slug":"hvorfor-jeg-blogger","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/hoshedvig.dk\/?p=34","title":{"rendered":"Hvorfor jeg blogger"},"content":{"rendered":"

Jeg har altid v\u00e6ret glad for at skrive. Jeg husker skriftlige afleveringer og stile som noget fedt og positivt (jeg har helt sikkert bandet over dem i situationen!). Der er noget med det flow jeg kommer ind i, n\u00e5r ordene begynder at rulle, som bare er sk\u00f8nt. Jeg ved sj\u00e6ldent hvor jeg lander, og kan have nok s\u00e5 mange ideer om retningen af en tekst, som undervejs viser sig ikke at holde. <\/span>

<\/span>I mange \u00e5r har jeg brugt det at skrive som en slags selv-terapi. N\u00e5r tankerne eller verden blev for meget, skrev jeg det ned. Og mange gange har jeg oplevet, at det at s\u00e6tte ord p\u00e5, hj\u00e6lper mig til at se det hele udefra, og bedre forst\u00e5 hvad der foreg\u00e5r. Jeg kan starte med \u00e9n overbevisning n\u00e5r jeg s\u00e6tter blyanten til papiret, og efter nogle afsnit indse at det er noget helt andet der v\u00e6gter. Det er en sindssygt fascinerende proces – og har for mig v\u00e6ret helt uvurderlig. <\/span>

<\/span>Hvis der g\u00e5r l\u00e6ngere tid imellem jeg skriver noget, savner jeg det voldsomt. Og det er egentlig ligemeget hvad jeg skriver. Om det er mine tanker, sm\u00e5 noveller, tekster til rollespil eller breve. Jeg finder ord og formuleringer sjove at lege med, og bliver h\u00f8j p\u00e5 flowet n\u00e5r det hele spiller. <\/span>

<\/span>Selvf\u00f8lgelig skulle jeg have en blog, da den slags begyndte at blive en ting. Og jeg har startet et par stykker, i det sm\u00e5. Min udfordring har prim\u00e6rt v\u00e6ret, at jeg allerede f\u00f8r min angst br\u00f8d ud, var bange for mennesker (m\u00e5ske havde jeg i virkeligheden allerede angst i en eller anden grad dengang. Det lyder s\u00e5dan, n\u00e5r jeg ser mig selv beskrive det her). Min frygt for mennesker handlede\/handler om ikke at turde vise nogen svaghed der kan udnyttes. S\u00e5 tekster der skal ligge hvor andre kan se dem, bliver selvsagt meget overfladiske og upersonlige, s\u00e5 l\u00e6nge frygten hersker. og det gjorde den l\u00e6nge. <\/span>

<\/span>Efter jeg har l\u00e6rt at den bedste m\u00e5de for mig at h\u00e5ndtere min frygt, er at dele ud af den, giver det endnu bedre mening for mig at skrive p\u00e5 en blog. Det kan stadig v\u00e6re m\u00f8g skr\u00e6mmende at trykke “udgiv”, men jeg har oplevet hvordan det bliver lidt lettere for mig, hver gang jeg ser andre bryde tabuet og dele lignende udfordringer, og jeg vil gerne v\u00e6re en del af den bev\u00e6gelse. Jeg vil gerne v\u00e6re med til at vise at det er helt almindeligt at v\u00e6re ualmindelig, og at man ikke bare kan stemple folk med deres udfordringer, og s\u00e5 ikke t\u00e6nke mere over hvad der ligger bag, eller hvad det egentlig betyder. <\/span>

<\/span>Jeg er bestemt ikke hellig! Bloggen er ikke et eller andet fors\u00f8g p\u00e5 at redde verden eller sikre plads til alle. Og her ligger, som man allerede kan se, mange andre ting end tabu-brydende filosoferinger over mental sundhed. En lille (st\u00f8rrelse er relativ, ikke?) del af mig t\u00e6nker da ogs\u00e5 det kunne v\u00e6re fedt, hvis jeg blev “opdaget” som blogger, og kunne f\u00e5 en eller anden art indt\u00e6gt p\u00e5 mine skriverier. Jeg beh\u00f8ver ikke blive rig p\u00e5 det; jeg har det fint i mit lille hus i “Udkantsdanmark”. Men jeg dr\u00f8mmer om en hverdag med mest mulig frihed og fleksibilitet, s\u00e5 enhver selvst\u00e6ndig kilde til mad p\u00e5 bordet er velkommen.<\/span>

<\/span>Jeg kan ikke huske om der var nogen bestemte pointer jeg ville frem til med den her tekst. Mon ikke jeg bare ville pr\u00e6sentere lidt om hvorfor jeg skriver, og hvorfor jeg deler det med jer. – Fordi jeg elsker det, og fordi jeg gerne vil v\u00e6re med til at vise hvor forskellige vi alle sammen er.<\/span><\/p>\n

<\/a><\/div>\n


<\/span>
<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg har altid v\u00e6ret glad for at skrive. Jeg husker skriftlige afleveringer og stile som noget fedt og positivt (jeg har helt sikkert bandet over dem i situationen!). Der er noget med det flow jeg kommer ind i, n\u00e5r ordene begynder at rulle, som bare er sk\u00f8nt. Jeg ved sj\u00e6ldent hvor jeg lander, og kan […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":112,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/34"}],"collection":[{"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=34"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/34\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":113,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/34\/revisions\/113"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/112"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=34"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=34"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=34"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}