Magne er lige faldet i s\u00f8vn p\u00e5 mig p\u00e5 sofaen. Han havde godt vist tegn p\u00e5 at han var tr\u00e6t, og vi har haft nogle intense dage, s\u00e5 jeg var s\u00e5dan set ogs\u00e5 selv godt stegt. Men jeg fik ikke rejst mig, og s\u00e5 boblede han pludselig. Og nu sidder jeg her. Lige ved siden af, med computeren p\u00e5 sk\u00f8det. <\/p>\n\n\n\n
Sove ville nok v\u00e6re godt, men mit hoved rumler af tanker. Jeg kan ikke rigtig f\u00e5 hoved eller hale p\u00e5 dem, og t\u00e6nker egentlig de er et udtryk for min udmattethed. Der dukker lidt d\u00e5rlig samvittighed op hist og her. Det g\u00f8r der altid n\u00e5r mylderet tager fat. Ofte ting jeg er bange for jeg har glemt, ikke har f\u00e5et n\u00e5et, ikke synes jeg fik gjort godt nok. F\u00e5r det frit spil bliver det full on selvbebrejdelse. Jeg er heldigvis blevet bedre til at stoppe det f\u00f8r det n\u00e5r s\u00e5 langt. <\/p>\n\n\n\n
Gad vide om der er nogen der j\u00e6vnligt n\u00e5r til bunds med deres personlige to-do-lister. Jeg kan ikke huske at have oplevet det. Der er altid et eller andet “mere” jeg kan eller godt kunne t\u00e6nke mig at g\u00f8re. Noget vigtigere end andet. Praktiske ting der skal v\u00e6re styr p\u00e5, ideer det kunne v\u00e6re fedt at f\u00f8re ud i livet, tiltag jeg t\u00e6nker kunne bringe noget godt med sig. Barn, hus, have, virksomhed, hobbyer. Nogle gange skriver jeg ned, for at f\u00e5 f\u00f8lelsen af overblik, og for at kunne prioritere uden at v\u00e6re bange for at overse eller glemme noget. Det er snart l\u00e6nge siden. M\u00e5ske ville det v\u00e6re en god ide, for at kunne mane kaoset lidt til ro. Ikke at jeg tror listen er l\u00e6ngere end den plejer. Det er ikke v\u00e6sentligt. <\/p>\n\n\n\n
Hvis omgivelserne, foruds\u00e6tningerne, forventningerne skifter, s\u00e5 p\u00e5virker det ogs\u00e5 opgaven. Uanset om det er en opgave man har udf\u00f8rt adskillige gange f\u00f8r. Nu bliver det filosofisk. Udgangspunktet var min egen oplevelse af hvordan samme opgave kan f\u00f8les vidt forskellig fra gang til gang. Og den tanke ledte mig til at t\u00e6nke p\u00e5 nogle af de forventninger vi har til b\u00f8rn. “Nej, jeg vil ikke hj\u00e6lpe dig. Du kunne selv ig\u00e5r, s\u00e5 kan du ogs\u00e5 idag. ” For slet ikke at tale om alle de gange hvor vi ikke siger det h\u00f8jt. M\u00e5ske ikke engang formulerer det for os selv. Bare bliver frustrerede over at barnet tilsyneladende udvikler sig “bagl\u00e6ns”. <\/p>\n\n\n\n
Idag var det pludselig sv\u00e6rt for mig at rejse mig op og g\u00e5 i seng. Selvom b\u00e5de jeg og min s\u00f8n var tr\u00e6tte. Selvom jeg vidste med min fornuft, at det ville v\u00e6re godt og smart at g\u00f8re. Og jeg kan ikke forklare hvorfor, udover “Jeg var for tr\u00e6t”. Men ikke for tr\u00e6t til at sidde her og skrible, mere eller mindre meningsfyldt. Det vil jeg notere mig til fremtidig brug. Ting der er lette \u00e9n dag, er det ikke n\u00f8dvendigvis en anden. Ikke for nogen af os. <\/p>\n\n\n\n
Rammerne \u00e6ndrer sig hele tiden. Det er en stor del af at de seneste dage har v\u00e6ret s\u00e5 udmattende. Vi har v\u00e6ret ude hos andre mennesker, og andre mennesker har v\u00e6ret her. Ting vi er vant til at lave har pludselig v\u00e6ret anderledes, og kr\u00e6vet mere energi end normalt, fordi der var andre og andet at tage hensyn til og v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5. Der er ikke noget galt i det. Det er bare en faktor at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, og tage med i planl\u00e6gningen. Indl\u00e6g tid til restitution. <\/p>\n\n\n\n