{"id":32,"date":"2019-03-28T10:00:00","date_gmt":"2019-03-28T10:00:00","guid":{"rendered":""},"modified":"2019-09-18T11:02:32","modified_gmt":"2019-09-18T11:02:32","slug":"bange-for-at-vise-mine-fejl","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/hoshedvig.dk\/?p=32","title":{"rendered":"Bange for at vise mine fejl"},"content":{"rendered":"

De (f\u00e5) der har kendt mig l\u00e6nge, har h\u00f8rt mig insistere p\u00e5 at jeg er ligeglad med hvad andre t\u00e6nker om mig, og set mig demonstrativt “bevise” det. Sandheden er at jeg er voldsomt opm\u00e6rksom p\u00e5 hvad andre t\u00e6nker – p\u00e5 hvad jeg forestiller mig at de t\u00e6nker – og jeg er hunder\u00e6d for det. <\/span>

<\/span>Det burde<\/i> ikke betyde noget. Jeg vil ikke have<\/i> at det betyder noget. Men jeg kan ikke slippe fra det. Mit syn p\u00e5 mig selv, afh\u00e6nger i alt for h\u00f8j grad af hvordan jeg oplever at andre ser mig. Afh\u00e6nger af andres anerkendelse. Og bare for at g\u00f8re de sorte perioder endnu sortere, er det selvf\u00f8lgelig i sidste ende min egen fortolkning af de input jeg f\u00e5r, der v\u00e6gter. Sej kamp, kan jeg godt hilse og sige! <\/span>

<\/span>Til tider kan jeg blive voldsomt ambiti\u00f8s. Jeg er en dr\u00f8mmer, og jeg har v\u00e6ret vant til at kunne det jeg s\u00e6tter mig for, s\u00e5 hvorfor ikke stile h\u00f8jt. Det kan v\u00e6re alle mulige projekter og sammenh\u00e6ng. F\u00e6lles er, at n\u00e5r det fejler skammer jeg mig frygteligt overfor de, jeg delte ambitionerne og dr\u00f8mmene med. <\/span>

<\/span>Jeg st\u00f8dte p\u00e5 et eksempel forleden dag; mit bachelorprojekt. Jeg havde S\u00c5 h\u00f8je tanker om hvad det skulle blive til, og fik v\u00e6kket stor entusiasme hos b\u00e5de vejleder og flere forskellige fysioterapeuter og specialister der h\u00f8rte om det. Men grundet mine, dengang ret grumme, udfordringer med mit mentale helbred, kunne jeg ikke f\u00f8lge det til d\u00f8rs. Det blev i stedet en \u00f8velse i at overleve og gennemf\u00f8re. Og jeg gemte mig for alle dem der havde delt min entusiasme.<\/span>

<\/span>Skuffet over mig selv, skam over ikke at kunne leve op til mine egne og andres (t\u00e6nker jeg) forventninger. Br\u00e6nder broerne for at undg\u00e5 at skulle se dem i \u00f8jnene, som troede p\u00e5 mig. <\/span>

<\/p>\n

Efter jeg er blevet mor, hviler jeg meget bedre i mig selv. <\/i>Jeg tror p\u00e5 at jeg kan det her, og er helt afklaret med at der er <\/i>forskellige holdninger til hvad der er rigtigt. Den eneste mening der <\/i>t\u00e6ller er mit barns – n\u00e5r han smiler til mig, er alt andet ligegyldigt.<\/i><\/div>\n


<\/span>Jeg er stadig forsigtig med detaljerne om mine projekter – hvis <\/i> nu det ikke lykkes. For jeg ved at det vil v\u00e6re en kamp for mig, ikke at tr\u00e6kke mig fra dem der s\u00e5 mig fejle. Jeg \u00f8ver mig alt hvad jeg kan, i at erkende og acceptere mine fejl, og st\u00e5 ved dem, men mit m\u00f8nster er stadig at gemme, ignorere, ben\u00e6gte, og h\u00e5be det g\u00e5r v\u00e6k af sig selv. <\/span>

<\/span>Man siger, at f\u00f8rste skidt er at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 problemet. S\u00e5 langt s\u00e5 godt. Det strider imod alle mine instinkter at vise s\u00e5rbarhed, som jeg har skrevet om her<\/a>, men jeg kan ogs\u00e5 godt se det selvdestruktive i det desperate forsvar jeg bruger til at skjule s\u00e5rbarheden. Jagten p\u00e5 den gyldne middelvej er sat ind. <\/span>

<\/span><\/p>\n

<\/a><\/div>\n
Billede af h\u00f8ns virker m\u00e5ske ikke voldsomt relevant, og det er da ogs\u00e5 en temmelig perif\u00e6r kobling, men det var nu ikke meningen de skulle st\u00f8vbade i blomsterbeddet… <\/i><\/span><\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

De (f\u00e5) der har kendt mig l\u00e6nge, har h\u00f8rt mig insistere p\u00e5 at jeg er ligeglad med hvad andre t\u00e6nker om mig, og set mig demonstrativt “bevise” det. Sandheden er at jeg er voldsomt opm\u00e6rksom p\u00e5 hvad andre t\u00e6nker – p\u00e5 hvad jeg forestiller mig at de t\u00e6nker – og jeg er hunder\u00e6d for det. Det burde ikke […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":109,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[4],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/32"}],"collection":[{"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=32"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/32\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":144,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/32\/revisions\/144"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/109"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=32"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=32"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=32"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}