Sorg er en sv\u00e6r st\u00f8rrelse. Uanset om man selv er i det, eller st\u00e5r overfor nogen der er. Sorgen i sig selv er \u00e9n ting, men alle tankerne omkring det kan b\u00e5de forv\u00e6rre og forplumre. Oplevelsen af at der findes rigtige og forkerte m\u00e5der at s\u00f8rge. Tvivl, selvbebrejdelse, forvirring, skam, ensomhed, frustration, savn og h\u00e5b. <\/p>\n\n\n\n
Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at vide hvordan man bedst interagerer med en man ved er i sorg. Finde ud af hvad man skal sige og g\u00f8re. De f\u00e6rreste af os er gode til at give tydeligt udtryk for vores f\u00f8lelser og behov. Det er vi blevet afv\u00e6nnet fra vi var sm\u00e5 – men det er en helt anden snak. Det er dog meget relevant hvordan det f\u00f8rer til, at vi afholder os fra at bede om hj\u00e6lp, eller bare sige h\u00f8jt hvordan vi foretr\u00e6kker andres hj\u00e6lp. Mange har s\u00e5gar sv\u00e6rt ved at afvise u\u00f8nskede former for hj\u00e6lp. Og bevidstheden om at det forholder sig s\u00e5dan, g\u00f8r det lige s\u00e5 sv\u00e6rt at st\u00e5 p\u00e5 den anden side og gerne ville hj\u00e6lpe, men ikke vide hvordan og v\u00e6re bange for at komme til at g\u00f8re ondt v\u00e6rre. <\/p>\n\n\n\n
Jeg kunne sagtens flette en hurtig pointe om at vi skal blive bedre til at lytte til os selv, respektere vores egne behov, og turde sige det h\u00f8jt. B\u00e5de til og fra. Og jeg h\u00e5ber h\u00e5ber det er den vej vi bev\u00e6ger os. Der er i hvert fald kommet meget mere opm\u00e6rksomhed p\u00e5 ikke at l\u00e6re n\u00e6ste generation samme undertrykkende m\u00f8nstre, og mange arbejder p\u00e5 selv at afl\u00e6re de dele af deres opdragelse. Men det hj\u00e6lper ikke nu og her.<\/p>\n\n\n\n
Da jeg havde f\u00f8dt Magne, og sorgen over at have mistet den f\u00f8dsel jeg dr\u00f8mte om var frisk – da jeg stadig bebrejdede mig selv, at jeg ikke havde kunnet beskytte ham fra sygehusjordemoderens overgreb – m\u00f8dte jeg mange venlige og velmenende reaktioner. Folk ville mig det godt. Men kommentarer om at det bare var \u00e9n f\u00f8dselsdag ud af mange, at min s\u00f8n var sund og rask, at jeg skulle nyde den dejlige baby i mine arme, hjalp ikke. Jeg er ikke et \u00f8jeblik i tvivl om, at man ville mig det bedste. Og rationelt vidste jeg godt at de havde ret. Men f\u00f8lelsen var, at de ikke havde h\u00f8rt efter. At de affejede min oplevelse, min sorg, min skam og min frustration. Man \u00f8nskede s\u00e5 h\u00f8jt at hj\u00e6lpe mig videre, at man ikke gav sig tid til at lytte og anerkende hvor ondt det det gjorde nu og her.<\/p>\n\n\n\n
Jeg havde brug for at blive h\u00f8rt, brug for at f\u00e5 bekr\u00e6ftet at det der var sket var unfair, og at jeg havde gjort alt hvad jeg kunne. Jeg havde egentlig ikke brug for s\u00e6rlig mange ord. Ikke brug for l\u00f8sninger eller for at blive reddet. Bare h\u00f8rt og anerkendt. Og ja, det er blevet lidt et “modeord”, det der anerkendelse, men der er god grund til at hype det, for vi er satme ikke ret gode til at stoppe op og give plads. Det kan v\u00e6re super at v\u00e6re l\u00f8sningsorienteret og fremadstr\u00e6bende, men det kan ogs\u00e5 blive for meget. <\/p>\n\n\n\n
Sorg kan have mange former og \u00e5rsager. Det kan komme til udtryk p\u00e5 mange m\u00e5der, og en m\u00e5de er ikke mere rigtig end en anden. Det kan dominere i kortere eller l\u00e6ngere tid, og falme mere eller mindre med tiden. Og det er okay. Det ligger dybt i os, at f\u00f8lelser ikke skal have lov at r\u00e5de, men sorg er ikke noget der skal l\u00f8ses! <\/p>\n\n\n\n
Giv plads. Sp\u00f8rg. Lyt. Og v\u00e6r dig selv! Ensomheden n\u00e5r ens n\u00e6re er i tvivl, og derfor bliver akavede eller l\u00e6gger afstand, hj\u00e6lper ikke og bliver hurtigt en ond spiral. Indr\u00f8m din tvivl – v\u00e6r den der tager hul p\u00e5 det, og siger h\u00f8jt at situationen er sv\u00e6r. Fort\u00e6l at du gerne vil hj\u00e6lpe, men ikke ved hvordan. Lad v\u00e6re med at l\u00f8se, d\u00f8mme eller sammenligne – bare lyt og accepter. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Sorg er en sv\u00e6r st\u00f8rrelse. Uanset om man selv er i det, eller st\u00e5r overfor nogen der er. Sorgen i sig selv er \u00e9n ting, men alle tankerne omkring det kan b\u00e5de forv\u00e6rre og forplumre. Oplevelsen af at der findes rigtige og forkerte m\u00e5der at s\u00f8rge. Tvivl, selvbebrejdelse, forvirring, skam, ensomhed, frustration, savn og h\u00e5b. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":314,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[4,5],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/309"}],"collection":[{"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=309"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/309\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":315,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/309\/revisions\/315"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/314"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=309"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=309"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=309"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}