{"id":26,"date":"2019-07-03T11:03:00","date_gmt":"2019-07-03T11:03:00","guid":{"rendered":""},"modified":"2019-09-18T10:59:51","modified_gmt":"2019-09-18T10:59:51","slug":"skriveterapi-om-en-stump-af-min-foedselsoplevelse","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/hoshedvig.dk\/?p=26","title":{"rendered":"Skriveterapi om en stump af min f\u00f8dselsoplevelse"},"content":{"rendered":"

Sent ig\u00e5r aftes l\u00e5 jeg v\u00e5gen med tankemylder. Det i sig selv er selvf\u00f8lgelig ikke s\u00e5 underligt, det t\u00e6nker jeg de fleste oplever ind imellem. Men (igen) ig\u00e5r, vendte tankerne tilbage til \u00f8jeblikket hvor min M\u00e6lkeb\u00f8tte blev f\u00f8dt. <\/span>

<\/span>Det her er ikke en f\u00f8dselsberetning. Jeg h\u00e5ber stadig en dag at kunne skrive en positiv version af den historie, for min egen skyld, og vil ikke dele den negative side, uden. Det hjalp mig at skrive ned, da jeg klagede til f\u00f8degangen<\/a>, men det har ikke noget form\u00e5l at dele p\u00e5 en m\u00e5de. <\/i><\/span>

<\/span>Jeg har fundet ro i mig selv, om langt det meste af M\u00e6lkeb\u00f8ttens f\u00f8dsel. Undtagen \u00f8jeblikket hvor han blev f\u00f8dt, og lagt op p\u00e5 min mave. Vores gyldne \u00f8jeblik. Vores f\u00f8rste m\u00f8de p\u00e5 ydersiden. Sekundet hvor hans liv i verden begyndte. <\/span>

<\/span>Jeg forventede ikke ubetinget forelskelse fra f\u00f8rste glimt. Jeg var forberedt og realistisk og gl\u00e6dede mig. Jeg var ikke forberedt p\u00e5 ikke at f\u00e5 chancen. <\/span>

<\/span>Sygehusjordemoderen greb M\u00e6lkeb\u00f8tten da han blev f\u00f8dt, og lagde ham op p\u00e5 mig. Og s\u00e5 trodsede hun evidens, indikationer og min desperate b\u00f8n, og klippede navlestrengen med det samme. <\/span>

<\/span>Jeg ved det er en lille bitte ting. Jeg ved at milioner af b\u00f8rn har f\u00e5et klippet navlestrengen med det samme, uden problemer. Jeg ved at jeg fik en stor, st\u00e6rk og rask s\u00f8n. Men hendes argument var at det var n\u00f8dvendigt for hans skyld. Hun gjorde mig bange for om han fik ilt nok, og s\u00e5 fjernede hun hans iltforsyning. Hun begik et overgreb p\u00e5 min s\u00f8n, og gjorde det p\u00e5 en m\u00e5de hvor jeg fuldt og helt oplevede at hun bragte ham i fare. Og jeg kunne ikke beskytte ham. Jeg bad hende lade v\u00e6re med at klippe. Jeg bad hende vente s\u00e5 lang tid som muligt med at klippe. Og hun fortalte mig at hun havde klippet. Det var gjort, der var intet at g\u00f8re for at rette op p\u00e5 det. <\/span>

<\/span>Vores gyldne f\u00f8rste m\u00f8de. Mit og min s\u00f8ns f\u00f8rste \u00f8jeblik. Og alt jeg f\u00f8lte var angst, desperation, frustration, vrede og afmagt. En modbydelig fremmed kvinde bragte min s\u00f8n i fare, og jeg havde ikke kunnet beskytte ham. Jeg spildte tid p\u00e5 at overveje om det var g\u00e5et anderledes hvis jeg havde sagt noget f\u00f8r han blev f\u00f8dt, men havde slet ikke overvejet at en jordemoder idag kunne finde p\u00e5 at klippe f\u00f8r navlestrengen var f\u00e6rdig med at pumpe blodet tilbage til barnet. <\/span>

<\/span>Hun sagde at han havde navlestrengen om halsen, og jeg t\u00e6nkte at s\u00e5 er det godt han f\u00e5r ilt med blodet, og at alle sundhedsfaglige idag ved at det h\u00e6nger s\u00e5dan sammen. Hun sagde at han skulle “rette sig” snart, ellers m\u00e5tte han over og have luft, og han skreg f\u00f8r hun var f\u00e6rdig med at tale. <\/span>

<\/span>Jeg gr\u00e6der stadig hver gang tankerne f\u00e5r fat. Jeg gr\u00e6der mens jeg skriver. Og netop derfor skriver jeg. I nat n\u00e5ede jeg frem til, at jeg er n\u00f8dt til at g\u00f8re noget. M\u00e6lkeb\u00f8tten er over et halvt \u00e5r, og selvom hun tog \u00f8jeblikket fra os, og ingen kan \u00e6ndre p\u00e5 det, s\u00e5 vil jeg ikke ogs\u00e5 lade hende tage minderne. <\/span>

<\/span>At skrive det her nu, har hjulpet mig til at indse, at noget af smerten er en f\u00f8lelse af at jeg fejlede ham. At lige denne del sidder ekstra fast, fordi det ikke “bare” var mig det gik ud over. Jeg er vant til ikke at kunne beskytte mig selv, men jeg kan ikke acceptere at jeg fejlede at beskytte min s\u00f8n. Der foregik s\u00e5 mange ting til den f\u00f8dsel, som jeg ville \u00f8nske jeg havde vidst eller v\u00e6ret opm\u00e6rksom p\u00e5 i situationen. Jeg ville \u00f8nske at jeg havde v\u00e6ret opm\u00e6rksom p\u00e5 muligheden for at smide sygehusjordemoderen ud. Men jeg var i f\u00f8dsel, og jeg brugte de ressourcer der var, p\u00e5 at lukke af for alt det forkerte der foregik p\u00e5 f\u00f8destuen. Og det kan ikke \u00e6ndres nu. <\/span>

<\/span>M\u00e6lkeb\u00f8tten er okay. Han er mere end okay, han er helt perfekt. Og alligevel lurer et lille “hvad nu hvis…”. Det var ikke min skyld. Jeg vil heller ikke bebrejde min hjemmef\u00f8dselsjordemoder eller den jordemoderstuderende der var med. Jeg bebrejder sygehusjordemoderen. Jeg bebrejder hende alt hvad jeg overhovedet kan, og h\u00e5ber jeg kan tilgive mig selv. H\u00e5ber jeg kan finde ro i mig selv, om at jeg gjorde alt hvad jeg kunne. Om at det jeg gjorde bet\u00f8d at alt endte godt – p\u00e5 trods. H\u00e5ber at jeg kan finde styrke i, at med s\u00e5dan en start, kan livet bare komme an. Vi kan klare alt – mig og min M\u00e6lkeb\u00f8tte. <\/span>

<\/span><\/p>\n

<\/a><\/div>\n


<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sent ig\u00e5r aftes l\u00e5 jeg v\u00e5gen med tankemylder. Det i sig selv er selvf\u00f8lgelig ikke s\u00e5 underligt, det t\u00e6nker jeg de fleste oplever ind imellem. Men (igen) ig\u00e5r, vendte tankerne tilbage til \u00f8jeblikket hvor min M\u00e6lkeb\u00f8tte blev f\u00f8dt. Det her er ikke en f\u00f8dselsberetning. Jeg h\u00e5ber stadig en dag at kunne skrive en positiv version af […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":98,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[5],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/26"}],"collection":[{"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=26"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/26\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":140,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/26\/revisions\/140"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/98"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=26"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=26"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/hoshedvig.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=26"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}