Fysioterapeuten

Livskvalitet, mental og fysisk sundhedsfremme, nærvær, meningsfuldhed og naturlighed.

Med rod i fysioterapiens kropslige tilgang, og en værktøjskasse der er forberedt på både psykiske og fysiske udfordringer, er mit fokus at enhver behandling skal være tilpasset det enkelte individ, og dennes behov og ønsker.

Jeg prioriterer gennem samtale at afdække de mål og ambitioner, der skaber motivation og kan give brugbare resultater i den enkelts livssituation. Udfra det vejleder jeg i konkrete teknikker, og understøtter eventuelt med manuelle behandlinger.

Min personlige passion er at skabe et trygt rum, hvor verden udenfor kan vente, du kan forstærke forbindelsen til dig selv og jorden under dine fødder, og eventuelle sårbarheder kan få plads.

Det lyder mere abstrakt end det er. Gennem øvelser, massage, undervisning, viden om og udnyttelse af kroppens fysiologiske processer, kan jeg hjælpe med både klassiske fysioterapeutiske problematikker, smerter, forebyggelse, mental restitution, sund udvikling mv. for både voksne og børn.

Skriv til mig på kontakt@hoshedvig.dk eller brug formularen herunder.