Jeg kan rigtig mange ting. Jeg har nemlig aldrig været god til at begrænse mig. Er altid blevet fristet af også lige at måtte undersøge og prøve det næste i rækken. Og mens det i mange tilfælde er super fedt af have dusinvis af kompetencer og vidensområder at trække på, betyder det desværre også, at der er meget få emner jeg når særlig dybt i, eller kommer til at bruge rigtig meget tid på. Sådan føles det i hvert fald.

I min stræben efter at kunne alt, er det let at blive forblændet af alt det jeg ikke kan endnu, i stedet for at huske det jeg kan. Indtil store spørgsmål, fx om fremtiden dukker op. Jeg har en god uddannelse, og en masse både personlige og faglige kompetencer de fleste (mere eller mindre) nyuddannede ikke har. Men i stedet for at gøre jobjagten lettere for mig, bliver det ved at rejse spørgsmål om, om jeg er på vej i den rigtige retning, eller burde undersøge nogle af de mange andre veje der ligger åbne for mig.

Bloggerverdenen har af flere omgange facineret mig, men alle steder man søger gode råd til hvordan en blog bliver mere end en “online dagbog”, er punkt 1: “Find et emne du er passioneret om”. Ét emne. Frack. Jeg når aldrig længere, for det er totalt umuligt for mig at skulle begrænse mig til ét emne. Og rådet giver ellers rigtig god mening, for jeg følger selv bloggere der skriver om ting der interesserer mig, og stopper hvis der bliver for meget af andre emner. En blog der på én gang forsøger at omfavne håndarbejde, livsstil, selvforsyning, mental sundhed og politik – emner der hver for sig allerede er temmelig brede, vil naturligt indskrænke sin egen målgruppe ret drastisk.

Samme problematik opstår, når jeg leger med tanken om at opstarte en selvstændig virksomhed af en art. Jeg ville selv have svært ved at have helt tiltro til en virksomhed med en alt for bred profil, uden tydelig sammenhæng mellem kompetencerne. – En konsulent i motorisk udvikling, som giver strikkekurser i weekenden og i sin fritid høster tomatfrø, når hun ikke skriver abstrakte noveller eller politiske klummer. Really?

Resultatet er tilbage hvor vi startede. Jeg vil helt vildt gerne det hele, men har ikke noget sted at starte, og den barske sandhed er, at der er langt fra mine nuværende tanker og ideer, til cool cash der kan betale regningerne. Luksusproblem? Måske. Men hvordan finder jeg ud af hvilke af mine kompetencer der er marked for? Hvordan gør jeg mig til noget andre vil investere i? Hvis jeg bliver nødt til at begrænse mig, hvad skal jeg så begrænse mig til?